24-04-2026: Online foredrag: Work-life balance handler ikke kun om tid - men også om identitet
24. april 2026 13.00 - 14.00
Beskrivelse
Mange arbejdspladser tilbyder i dag fleksible arbejdstider, klare rammer og familievenlige ordninger. Alligevel oplever flere og flere stress og mistrivsel. Hvorfor?I dette online foredrag sætter lektor og forskningsleder Billy Adamsen fra Zealand Academy of Technology & Business fokus på, hvorfor work-life balance ikke kun handler om tid – men i høj grad også om identitet.
Med afsæt i sin forskning viser han, hvordan balancen mellem arbejdsliv og privatliv hænger sammen med vores sociale og professionelle identiteter: Hvem vi er på jobbet, hvem vi er udenfor – og hvordan de spiller sammen eller kommer i konflikt, så ubalance opstår.
På foredraget får du:- Indblik i, hvorfor klassiske løsninger som fleksible arbejdstider ikke altid skaber balance
- Forståelse for, hvordan din identitet påvirker din trivsel og oplevelse af work-life balance
- Nye perspektiver på, hvad der skaber (- eller forstyrrer) en oplevelse af mening og sammenhæng i dit arbejdsliv
Samtidig får du en mere nuanceret forståelse af work-life balance, hvor mening, oplevelsen af sammenhæng og neuropsykologiske processer er med til at forklare, hvorfor balancen nogle gange lykkes – og andre gange ikke gør.
Om Billy AdamsenBilly Adamsen er lektor og forskningsleder ved Zealand Academy of Technology & Business. Han forsker i blandt andet ledelse, arbejdsidentitet, talentudvikling og arbejdsrelateret stress.
Han er certificeret stress- og arbejdsidentitetscoach og har skrevet flere bøger om ledelse og arbejdsliv – senest “Rekonstruktiv ledelse – Det traditionelle lederskab i en ny virkelighed”.
MålgruppeForedraget er relevant for både ledere og medarbejdere i erhvervslivet.
Varighed1 time inkl. Q&A.
Praktisk infoSå snart du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse pr. mail. Tjek gerne om mailen evt. kan være havnet i dit spam-filter.
Online foredraget bliver optaget, og du kan gense det i op til 3 dage efterfølgende. Link til optagelsen udsendes umiddelbart efter webinaret er afsluttet.