swipegesture

Fremtidens generationer er landet på arbejdspladsen – hvordan lander vi godt sammen?

Online foredrag CA Webinar
Hvordan man tænker, drømmer og går på arbejde er ikke nødvendigvis ens når man er 27 og 54 år. Men hvordan kan vi bruge den viden, vi har om generationerne, til at skabe endnu bedre arbejdspladser, hvor vi får mere ud af hinanden og samarbejdet? Deltag i dette online foredrag med generationsforsker og specialkonsulent Mia Nyborg Jørgensen og bliv klogere på netop dette.
07. maj. 2024 16:00 - 17:30
Medlem

Beskrivelse

Ifølge ungenørden Mia Nyborg Jørgensen er en ting sikkert: De unge medarbejdere er her nu – og de tænker ikke nødvendigvis ligesom dig. Men hvordan skaber man en mere attraktiv arbejdsplads for de kommende generationer – og samtidig en arbejdsplads, som de ældre har lyst at blive på? Hvad er vigtigt for de yngre medarbejdere, når de starter i job og hvordan leder man overhovedet flere generationer på arbejdspladsen samtidigt? På 1, 5 time vil Mia tage os med igennem nye indsigter og aha-oplevelser, og give konkrete værktøjer til dagligdagen som leder og kollega. Deltag i webinaret og få indsigt i følgende:
  • Hvad der driver og motiverer de unge generationer
  • Konkrete indsigter fra den nyeste generationsforskning omkring hvordan forskellige medarbejdere tænker, tiltrækkes og motiveres
  • Hvilke bevægelser og tendenser vi ser i arbejdsmarkedet netop nu og hvad det betyder for vores arbejdsliv
Om taleren: Mia Nyborg Jørgensen er specialkonsulent i Komponent, hvor hun bl.a. arbejder med analyser og ledelsesrådgivning, workshops og oplæg. Hun har blandt andet stået bag Væksthus for Ledelses undersøgelse ’Ledelse af unge’, og har de seneste år nørdet i og formidlet om generationsforskning fra ind- og udland. Varighed: 1,5 time inkl. Q&A Praktisk information:
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail med yderligere information. Tjek eventuelt dit spamfilter, hvis du ikke modtager mailen.
Du vil også modtage reminder med link til webinaret før arrangementet. Webinaret bliver optaget, og du kan gense det i op til 3 dage efterfølgende. Link til optagelsen udsendes umiddelbart efter webinaret er afsluttet.