swipegesture

Registrer din jobsøgning i din joblog

For at kunne få dagpenge skal du opfylde en række krav om at stå til rådighed. Et af de krav er, at du skal være aktivt jobsøgende og registrere dine jobsøgningsaktiviteter i din joblogjobnet.dk.

Vi kan kun udbetale dig dagpenge, hvis du har:

  1. Søgt mindst 2 fuldtidsjob om ugen i Danmark, heraf mindst en opslået stilling. Du skal registrere de job du har søgt i din joblog på jobnet.dk. Det skal du gøre mindst en gang om ugen
     
  2. Uploadet dit CV eller din ansøgning i jobloggen for minimum 2 af de stillinger, du har søgt hver måned

Hvis du ikke registrerer din jobsøgning i jobloggen, eller uploader mindst 2 ansøgninger hver måned, vil du blive indkaldt til ekstra rådighedssamtaler, og det kan få konsekvenser for dine dagpenge. Det gælder også, hvis du har registreret færre jobsøgninger, end den aftale vi har med dig.

Bemærk: Det er kun det, du har registreret i din joblog, som indgår i vores vurdering af dine jobsøgningsaktiviteter. Derfor er det meget vigtigt, at du registrerer al din jobsøgning til tiden.

Hvor finder jeg min joblog?

Din joblog finder du på jobnet.dk.

Har du problemer med at udfylde din joblog anbefaler vi, at du følger denne vejledning. 

Download en PDF-guide til joblog