swipegesture

Hvis du fortsætter i studiejob efter uddannelsen eller får deltidsjob

Som nyuddannet kan du godt fortsætte på dit studiejob, selv om du søger om dagpenge.

Hvis du gerne vil det, skal du sende os en kopi af din kontrakt og få din arbejdsplads til at underskrive en frigørelsesattest.

Frigørelsesattesten skal vi have senest 5 uger efter den første dag, hvor du har ret til dagpenge.

Hvis du har deltidsarbejde uden opsigelsesvarsel, behøver du ikke sende os en frigørelsesattest. I stedet for skal du sende os en kopi af din kontrakt. Har du ikke en kontrakt, skal du sammen med din arbejdsgiver udfylde formularen Oplysning om beskæftigelse som lønmodtager

Læs mere om supplerende dagpenge

 

Hvis du ikke vil fortsætte i dit studiejob, efter du er færdig med uddannelsen, er det vigtigt, at du opsiger og fratræder din stilling senest dagen INDEN, du afslutter uddannelsen.

Gør du det senere, får du karantæne, så du ikke kan få dagpenge i de første 111 timer, hvor du er ledig. Det svarer til 3 uger på fuld tid.

Karantænen kan kun afvikles i en periode, hvor du har ret til dagpenge. Perioder, hvor du fx holder ferie eller af andre årsager ikke er jobsøgende, tæller derfor ikke med.