Det moderne arbejdsliv og social kapital

Af "Provokator" ved Mettelene Jellinggaard og Vibeke B. Didriksen, www.provokator.dk

Ny arbejdsmiljøforskning viser, at det kan betale sig at investere i Social Kapital. Både for virksomheder - der bliver mere effektive og for mennesker - som trives bedre.

Mennesker og hunde

Mennesker har brug for anerkendelse og respekt fra andre mennesker, hvilket stort set ikke er tilstede i det moderne arbejdsliv. På flere punkter er der stor lighed mellem mennesker og dyr, f. eks hunde; Man kan godt lære en hund at være alene hjemme, men den har det rigtigt dårligt og tror den skal dø.

De fleste mennesker ved godt, at et flokdyr aldrig kan trives i ensomhed. De ved også godt, at det kræver meget træning, belønning og tålmodighed at få lært sin hund at leve med 8-9 timers ensomhed om dagen. I Sverige er der en lov der forbyder hundeejere at lade sin hund være alene mere end 6 timer om dagen, hvorfor man da også har indrettet ’hund-dagis’ hvor man kan få sin hund passet, hvis man må være borte mere end 6 timer om dagen på arbejde. Det må de fleste, så der er mange hunde-dagplejere overalt i Sverige.

Selvrealisering

Ligesådan kan vi mennesker godt lære at tage individuelt og personligt ansvar for os selv, vores selvrealisering, selvledelsen og alle de individuelle valg, omstillinger og prioriteringer samtidigt med at vi måler og konkurrerer konstant. Men vi får det dårligt, fuldstændigt ligesom hunden. Mange mennesker trives ikke i det moderne arbejdsliv og får som konsekvens af denne mistrivsel stress, udbrændthed og træthed til følge, ligesom en udbredt følelse af tomhed og meningsløshed får mange af os til konstant at søge nye kick. Dette kan være gennem øgede krav til vores præstationer, større behov for anerkendelse fra andre og en generelt kortere lunte. Vi bliver lettere trætte af vores medmennesker og reagerer hurtigt, hvis de ikke gør, som vi forventer. Et eksempel på dette ses i trafikken i form af ’vejvrede’ eller indendørs i organisationerne i form af behov for kurser i konflikthåndtering og håndtering af ’besværlige mennesker’.  Det bliver en ”alle mod alle” kamp.

Den ufærdige hjerne

Vi mennesker er de allermest ’for tidligt fødte’ pattedyr, og det betyder, at vi fødes med en ufærdig hjerne som skal ’færdig programmeres’ i barndom og ungdom – ligesom vi bevarer evnen til at lære nyt hele livet. Dette har gjort, at vi som art er usædvanlig tilpasningsdygtige, og at vores kulturer ser helt forskellige ud verden over og igennem historien.  Men det betyder også, at vi kan ’fejludvikle’ os, forstået på den måde at det bliver meget afgørende, hvordan ’programmeringen’ foregår.

Forenklet kan man sige, at hvor en hamster, der har haft en dårlig barndom, selv kan blive en aldeles udmærket mor pga. sine altdominerende instinkter, så vil en kvinde der har haft en dårlig opvækst få meget større problemer med at være en god mor for sine børn. Nyere forskning viser, at mennesket er det pattedyr som naturen gennem evolutionen har udvalgt som det mest succesfulde netop i kraft af vores helt særlige evner til samarbejde og overlevelse i fællesskab.

Belønnings-GPS

Vores biologi stimulerer gennem vores kemiske ’straf- og belønnings-GPS’ (helt præcist stofferne kortisol og dopamin) præcis den adfærd som er forudsætningen for at menneskearten overlever og trives i fællesskaber, ligesom vi mærker de negative effekter som f. eks stress, når vi går imod vores sociale natur og de optimale betingelser for social organisering. Vi bliver gladere, når vi hjælper andre, gerne spontant og bliver mindre glade, når vi hele tiden har fokus på at hytte vores eget, som jo er essensen i det moderne arbejdsliv.

Det moderne arbejdsliv er i meget høj grad baseret på tanker, der udspringer af de frigørende, anti-autoritære og liberale modkulturelle strømninger i 1960’erne og 1970’erne med fokus på individets frisætning og mægtiggørelse og med basis i den humanistiske forståelsesramme som fulgte med; nemlig at hvis vi bliver frie (fra undertrykkelse og falsk bevidsthed) kan vi blive, hvad vi vil.

Selvledelse

Det moderne arbejdslivs altoverskyggende individuelle fokus på selvet og den enkeltes ansvar for og forpligtelse på egen udvikling og succes er blevet overdrevet i en grad, der både får os til at mistrives og blive syge og som også ødelægger samarbejdets effektivitet. Når alle har travlt med deres egne mål, er der ingen der koncentrerer sig om de fælles mål og det overordnede mål for organisationen eller samfundet. Der har været forsket meget i konsekvensen af det moderne arbejdsliv og i sammenhængen mellem individ fokus og stigningen i stress. Og der er konkrete løsninger på vej.

Social Kapital

Ny arbejdsmiljøforskning viser, at det kan betale sig at investere i social kapital. Både for virksomheder der bliver mere effektive og for mennesker som trives bedre. Det understøttes af naturvidenskaben som netop kan vise, at de begreber der bygger social kapital i den samfundsvidenskabelige forskning er præcis de samme begreber som biologisk belønner den sociale adfærd med lykkehormoner (dopamin) og mindre stresshormoner (kortisol). Nemlig retfærdighed og ordentlighed, respekt og anerkendelse, tillid og generøsitet.

Vi skal dermed ikke opfinde den dybe tallerken igen, men tilbage og genopdage dyder, som skal praktiseres i det samfund, vi har nu. Menneskets succeshistorie handler om social organisering. Ingen anden skabning er lykkedes med det kunststykke i samme udstrækning som mennesket, nemlig at kunne opbygge komplicerede samarbejdssystemer med artsfæller langt udenfor den nærmeste familie og oven i købet baseret på belønninger, som først opnås i en usikker fremtid.

Vi vil gerne høre til

Vi har behov for at høre til og blive accepteret, for at blive retfærdigt behandlet og belønnet, og for at få og give venlighed, hjælpsomhed og godhed. Både i ledelse og i vores daglige handlinger. Den gængse opfattelse af en god arbejdsplads karakteriseres af fleksibilitet, kreativitet og individuel kompetenceudvikling, hvilket i højere og højere grad bliver udfordret af dokumentation, der viser at også emner som tryghed, etik og moral er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø. Meget i stil med CSR. Succesfulde arbejdspladser kommer i stigende grad til at bygge på værdier, som giver mennesker en følelse af sammenhæng og mening.

Ændret fokus – så bliver vi effektive og sunde

Vi foreslår derfor, at vi flytter fokus fra det individuelle indre til de store fælles udfordringer, vi står overfor i den nærmeste fremtid. Vi skal begynde at fokusere mere på respekt for hinanden og fællesskabets potentiale og sikre, at vi belønner os selv og hinanden retfærdigt for generøst samspil. Således at vi gør det legitimt også at hente status, identitet og motivation fra vores værdi for fællesskabet og ikke kun fra individuelle præstationer og sejre. Måske skal vi ved samme lejlighed indføre max 6 timer alene for de danske hunde. Så får både dyr og mennesker det bedre.

Vibeke B. Didriksen

Mettelene Jellinggaard