Fire fortællinger om jobsøgning og vejen til job

Mød 4 kandidater, der fortæller om deres vej til jobbet – og om deres bedste råd til jobsøgningen.

00:39 – Nicolai: Vedholdenhed og personlighed

Først møder du Nicolai, som ikke tog nej for et nej. Efter et afslag, insisterede han sig frem til et kaffemøde, 2 samtaler og endte med at få jobbet alligevel.

Nicolais bedste råd til jobsøgningen:

  1. Lav en struktureret tilgang til at drive jobsøgningsprocessen.
  2. Ring op. Vær vedholdende og spørg ind til processen, og hvad der er de vigtigste opgaver i jobbet.
  3. Vis din personlighed til samtalen. Det er din faglighed, der skaber dig til samtale, men din personlighed, der skaffer dig jobbet.

11:25 – Pernille: Sport, uddannelse og praktikophold

Da Pernille var ledig, afsatte hun tid til at være mere seriøs om sin sport som elite-triatlet. Træningen to gange om dagen hjalp Pernille til at være mere fokuseret og have mere overskud til at søge jobs, fremfor hvis hun sad 8-16 kun med jobsøgningen. 

Vejen til jobbet blev et møde i a-kassen, hvor hun blev anbefalet et kursus i Online Markedsføring hos Bigum & Co. Kurset blev løftestangen til 2 mdr.s ulønnet praktik i en virksomhed, og allerede efter en uge blev hun tilbudt fast job i virksomheden.

Pernilles bedste råd til jobsøgningen:

  1. Brug dit netværk.
  2. Tag dig tid til andet end jobsøgning. Dyrk din hobby. Det giver energi.
  3. Opgradér dine kvalifikationer, hvis du lige mangler noget til at lande jobbet.

16:39 – Camilla: Hold fri og tag ikke afslag personligt.  

Camilla var ledig i 3 måneder og følte det meget stressende at være ledig og få det ene standardafslag efter det andet. Hovedet på sømmet var hele juli, hvor hun intet hørte pga virksomhedernes sommerferie, og så fik 15 afslag på ti dage i august. Det tog hårdt på selvtilliden. Men i august var der hul igennem til en samtale, hvor hun fik jobbet.

Camillas bedste råd til jobsøgningen:

  1. Tag ikke afslag personligt. Det er din faglighed, du bliver vurderet på.
  2. Brug de mennesker, der er i dit netværk. Og brug jobcentret og a-kassen. De har god viden, som du kan bruge.
  3. strukturér din tid, så du også har fritid. Du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke også er noget for dig selv.

21:52 – Mette: Brug dit netværk og hold fast i din hverdag

Mens Mette var ledig, forsøgte hun at have normal en hverdag, og insistere på, overfor sig selv, at det var noget, som hun nok skulle komme igennem og også kunne lære noget af – selvom det var svært ikke at sammenligne sig med de andre, der kom hurtigt i job.

Efter et par måneder, hvor Mette havde søgt en masse opslåede stillinger uden at komme til en eneste stilling, tænkte hun, at hun var nødt til at gribe det anderledes an.

Hun brugte LinkedIn og de kontakter hun havde til at række ud til deres relevante kontakter i de virksomheder, som hun var interesseret i. Det blev til flere uforpligtende kaffesamtaler – blandt andet hos en fætters veninde, som huskede hende, da der et par måneder efter var brug for en Mettes et andet sted i virksomheden. Mette blev ringet op, kom til samtale og fik jobbet.

Mettes bedste råd til jobsøgningen:

  1. Brug dit netværk.
  2. Husk at holde fri.
  3. Sørg for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, mens man er jobsøgende.  

 

Lyt til alle etaper af Ledighedsbjerget her

Føles vejen til jobbet som et kæmpe bjerg, der skal bestiges? Du er ikke alene om den følelse.  

I podcast-serien Ledighedsbjerget  møder du jobsøgere på deres vej mod drømmejobbet. Du er med hele vejen, blandt andet,

  • når de taler med familie og venner om deres udfordringer,
  • når de får gode råd om jobsøgning af eksperterne, og
  • når arbejdsgiveren ringer og fortæller, om de har fået jobbet.  

Lyt til Ledighedsbjerget her - eller abonnér på iTunes eller Libsyn

CA hjælper dig med jobsøgningen

CA a-kasse er din karrierepartner. Som CA-medlem får du en hel række gratis tilbud, der hjælper dig godt på vej mod dit næste job: 

  • Kurser
  • Workshops
  • Webinarer
  • Karriererådgivning
  • Jobcafé
  • Virksomhedsdatabase
  • Personlighedstest  og IQ-test
  • Artikler om jobsøgning
  • Virksomhedsarrangementer
  • Videokurser