Hvad med de indefrosne feriepenge, når du er ledig?

Decorative24. marts 2021

I 2020 fik alle, der havde fået indefrosset feriepenge, mulighed for at hæve tre uger af de indefrosne feriepenge.  

Nu har et flertal i Folketinget vedtaget, at du kan hæve de sidste to ugers indefrosne feriepenge på Borger.dk

Hvis du ikke fik søgt om de tre første indefrosne ferieuger i 2020, har du mulighed for at søge om alle fem ugers indefrosne feriepenge på én gang.

Er du på dagpenge nu?

Hvis du er på dagpenge nu, men har haft lønnet arbejde i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, kan du få udbetalt dine indefrosne feriepenge, uden at det medfører fradrag i dine udbetalinger af dagpenge, efterløn eller anden offentlig ydelse.

Du har ikke optjent feriemidler af dagpenge

Der er kun indefrosset feriemidler fra ansættelsesforhold. Hvis du har været ledig i dele af perioden fra 1. september 2019 – 31. august 2020, har du altså ikke optjent indefrosne feriemidler af perioder, hvor du har været ledig.  

Læs mere om udbetaling og opsparing af feriemidler