Hvordan holder du motivationen oppe, når du leder efter et job?

Af Thomas Rasmussen, Stepstone.dk. September 2013

Det kan godt være svært at finde motivationen, hvis du har været arbejdsløs et stykke tid. Men det er så utroligt vigtigt at blive ved med at være meget motiveret. Ellers kan det se ud, som om du har mistet selvtilliden, eller - meget værre - som om du ikke er interesseret i den stilling, du har søgt. Og så er det meget vanskeligt at overbevise den, der skal ansætte dig. Derfor skal du være målrettet og må ikke give op.

Her er nogle gode råd, der kan hjælpe dig:

Lav en plan

Det siges, at arbejdssøgning er et fuldtidsjob. Det kan godt være, det lyder som en kliché, men der er noget rigtigt i det. Prøv at gribe tingene systematisk an og opstil en struktureret arbejdsplan. Bestem dig for hvor meget tid, du vil bruge hver dag på din arbejdssøgning, og opstil nogle mål for dig selv.

Du kan f.eks. beslutte, hvor mange ansøgninger du vil sende, måske indsamle en vis mængde oplysninger til et interview eller endda kontakte en eller to personer i en virksomhed.

Brug dine kræfter rigtigt

Læg vægt på kvalitet frem for kvantitet. Du skal ikke kun fokusere på det antal ansøgninger, du sender hver uge. Prøv i stedet at målrette dine ansøgninger, så du kun reflekterer på de jobtilbud, der virkelig interesserer dig. Det er den bedste måde at undgå skuffelser på og vise din potentielle arbejdsgiver, at du er en pålidelig og entusiastisk person.

Lær af dine fejl

Det er aldrig sjovt at gå glip af en jobmulighed. Men du kan altid lære af dine fejl. Find ud af årsagerne til, at din ansøgning ikke blev valgt, og gør det rigtigt næste gang.

Lad være med at være for hård ved dig selv

Der er ingen grund til at opstille mål og deadlines, der ikke kan overholdes. Har du været jobsøgende i lang tid? Det må du ikke opfatte som en personlig fiasko. Der er andre faktorer, som spiller en væsentlig rolle. Det kan være, at der er færre ledige job, at mange kandidater har den samme profil som dig, eller at den generelle økonomiske situation ikke er så gunstig.

Se på hver eneste ansøgning som en ny mulighed

Selvfølgelig hjælper det at opretholde en vis rutine, når du leder efter et job, men det er også vigtigt at blive ved med at betragte hver eneste ansøgning som en ny mulighed. Søg efter oplysninger på internettet, skræddersy dit resumé med de færdigheder, der er relevante for den stilling, du er interesseret i, og skriv et målrettet følgebrev.

Hold dig informeret om den seneste udvikling inden for dit område

Hvis det tager længere tid end forventet at finde et job, er det en god ide at bruge den tid, du har, til at følge udviklingen inden for dit kompetenceområde. Abonner på nyhedsbreve, find informationer på internettet, læs bøger og - om nødvendigt - gå på kursus.

Udvid dit netværk

Find nye kontakter og fortæl folk, at du leder efter et job. Sociale netværk på nettet som Twitter, LinkedIn og Facebook kan ofte være en god hjælp.

Meld dig som frivillig

Beskæftiger du dig med noget udover din jobsøgning? Hvorfor ikke deltage i frivilligt arbejde? Så bliver du nødt til at strukturere din dag, og du vil have det meget bedre.

Gør din jobsøgning nem - gå ind på stepstone.dk og opret en profil. Så kan du lægge dit cv ind i vores database og blive kontaktet af interesserede virksomheder. Derudover kan du oprette din egen Jobagent, der finder job til dig ud fra dine kriterier f.eks. arbejdstedssted, virksomhed, jobbeskrivelse osv. På stepstone.dk er der mange nye og spændende job hver dag, og der er helt sikkert også noget for dig.