Kend dit absolutte minimum

- og hold det for dig selv. Regn på, hvad der skal til for, at du kan leve, som du vil indenfor rimelighedens rammer. Det er dit absolutte minimum - og det er nøgle nummer to til en ordentlig løn som nyuddannet.

Vær realistisk

Det skal selvfølgelig være realistisk. Hvis alle jobs du finder og researcher på, ligger under dit minimum, så er der noget, du skal gentænke. Vær tro mod dit personlige absolutte minimum og acceptér ikke mindre end det.

Når du kender dit absolutte minimum og har lavet din research på det aktuelle job, så bør dit udspil ligge over dit minimum og i et leje, din research støtter op om.

Hvor sætter du målet?

Målet bør være højere end dit absolutte minimum. Det, du lægger oveni giver et lønniveau, du synes er fair og kan tænke ”Jeg vil gerne det her job og lønnen er ikke i vejen”.

Selvfølgelig under forudsætning af, at du qua din research ved, at både dit udspil og ønskede mål er realistisk og kan bære.

Når du kommer med et udspil til din kommende arbejdsgiver, så har du kastet ankeret et sted, hvor du ønsker at lande i allerbedste fald, men du vil være godt tilfreds med mindre – altså dit mål – og du går ikke under dit absolutte minimum.

Læs også om den sidste nøgle til en ordentlig løn som nyuddannet Sådan svarer du på, hvad du forventer i løn

Decorative