Kend kravene til din ansættelseskontrakt

Ansættelseskontrakten er det dokument, der bekræfter aftalen mellem arbejdsgiver og ansat. Tjek derfor, om din kontrakt lever op til kravene og indeholder det, I har aftalt - eller få CA Advokathjælp til at hjælpe.

For mange er ansættelseskontrakten en formalitet. Men ansættelseskontrakten er mere end det.  Kontrakten er det juridiske dokument, der bekræfter de aftaler, der er mellem arbejdsgiver og ansat. Som jobtager er det derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad en ansættelseskontrakt skal indeholde.  Hvis der skulle opstå problemer i samarbejdet, er det nemlig ofte kontrakten, man søger tilbage til, når man skal afgøre, hvem der har ret.

Hvad skal ansættelseskontrakten indeholde?

Der findes en række generelle lovkrav til ansættelseskontrakter. Ifølge lovgivningen skal en ansættelseskontrakt altid indeholde følgende 10 ting:

  • Navn og adresse på arbejdsgiver og medarbejder
  • Arbejdsstedets beliggenhed
  • Stilling eller jobbeskrivelse
  • Starttidspunkt for ansættelsen
  • Ansættelsens varighed
  • Rettigheder mht. betalt ferie
  • Opsigelsesvarsler
  • Den aftalte løn samt terminer for udbetaling
  • Aftaler om arbejdstid (daglig, ugentlig og månedlig)
  • Angivelse af hvilken eventuel kollektiv overenskomst, der gælder for ansættelsen.

I praksis vil der dog være mere i det end blot ovenstående. Og mange gange dagligt opstår der tvister mellem medarbejder og arbejdsgiver og situationer, hvor man kan være i tvivl om, hvad der er korrekt. Det er bl.a. her, CA Advokathjælp kommer ind i billedet.

Lad CA Advokathjælp gennemgå din ansættelseskontrakt

Skal du skifte job, eller har du fået ny stilling på din nuværende arbejdsplads? Så skal du skrive under på en ansættelseskontrakt. I den forbindelse kan det være en god ide at få andre til at læse din kontrakt igennem. Det kan du få hjælp til, hvis du er medlem af CA’s Advokathjælp.  CA’s advokathjælp tilbyder en professionel gennemgang af din ansættelseskontrakt, så du er sikker på, at alle lovkrav er overholdt, og at du får de bedst mulige vilkår i dit nye job.

Læs mere om CA Advokathjælp for lønmodtagere.

Læs mere om CA Advokathjælp for studerende.

Læs også: Opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse mv. - hvad siger funktionærloven?

CA Advokathjælp

For kun 50,- kr./md. dækker CA Advokathjælp juridisk sparring om fx ansættelseskontrakter, ansættelsesvilkår, opsigelse mv. Gratis studiemedlemskab.

Medlemshistorier – CA Advokathjælp

Læs om medlemmernes erfaringer med CA Advokathjælp og overraskende situationer, hvor det var godt at have en juridisk partner i ryggen.