CA’s kontorer holder lukket pga. coronavirus, men du kan skrive eller ringe til os. Læs om COVID-19 – din situation. Har vi dine korrekte kontaktinformationer - log ind og opdater.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
CA offices are closed due to COVID-19. Please write or call us. If you are unemployed: No job search and activation required.Check your contact informations - login here.

På vej i job

Først og fremmest ønsker vi dig tillykke med dit nye job! Nedenfor kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i overgangen fra ledig til at være i job, og hvem du skal informere om hvad.

Hvordan melder jeg mig fra som ledig?

Du skal blot afmelde dig som ledig på jobnet.dk. Du finder muligheden for afmelding på jobnet.dk under menupunktet "Min side". Du kan sagtens registrere første arbejdsdag frem i tiden. Når du gør dette, bliver du automatisk afmeldt Jobcentret.

Hvis du starter i arbejde på et andet tidspunkt end den 1. i måneden, vil vi anbefale, at du først afmelder dig den 1. i den efterfølgende måned.

Eksempler:

  • Hvis din første arbejdsdag er den 1. juni, skal du afmelde dig denne dag
  • Er din første arbejdsdag den 15. juni, skal du først afmelde dig den 1. juli

CA får herefter direkte besked om, at du starter i arbejde og har afmeldt dig på Jobcentret, så du behøver ikke også kontakte os.

Du skal ikke afmelde dig, hvis du starter i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller deltidsarbejde med supplerende dagpenge.

Hvad med det sidste dagpengekort?

Du skal indsende dit dagpengekort sidst på måneden som du plejer– også selvom du starter i arbejde i løbet af måneden.

På dagpengekortet skal du oplyse det antal timer, du får løn for hos din nye arbejdsgiver for måneden. Du skal også oplyse din arbejdsgivers navn.

Husk, at du skal have udfyldt dagpengekortet seneste 1 måned plus 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Udfylder du dagpengekortet senere vil du gå glip af dagpengene.

Eksempel:

  • Hvis din første arbejdsdag er den 15. juni, skal du oplyse dine arbejdstimer for hver arbejdsdag i perioden 15. – 30. juni på dagpengekortet
  • Med en fast ugentlig arbejdstid på 37 timer, skal du angive 7 timer og 24 minutter for hver arbejdsdag
  • Dagpengekortet skal være udfyldt senest den 10. august 

Herefter skal du ikke længere udfylde dagpengekort.

 

Skal jeg fortsat søge job og komme til møde i CA og på jobcenteret?

Kan du dokumentere, at du starter i ordinært job på fuld tid inden for de næste 6 uger, kan du bede dit jobcenter om at blive omfattet af ordningen ’Mindre intensiv indsats’. 

Når dit jobcenter har godkendt dette

  • behøver du ikke længere søge job og joblogge
  • behøver du ikke komme til samtaler i CA og på jobcentret

Du skal dog stadig stå til rådighed for et eventuelt arbejde som dit jobcenter henviser dig til.

 

Kan I tjekke min ansættelseskontrakt?

A-kassen kan desværre ikke tilbyde at gennemgå din ansættelseskontrakt. Men er du medlem af CA+, kan du få tjekket din kontrakt via CA Advokathjælp.

Her finder du kontaktoplysninger til CA Advokathjælp.

Er du ikke medlem af CA+ og har adgang til CA Advokathjælp, vil du kunne få hjælp af din fagforening.

 

Jeg starter selvstændig virksomhed på fuld tid

Når du starter selvstændig virksomhed gælder de samme betingelser omkring afmelding på Jobcentret, jobsøgning, møder mv. som nævnt ovenfor.

Vi vil meget gerne vide, at du er selvstændig erhvervsdrivende. Så send os en mail med oplysninger om, hvornår du starter.

Send mailen på ca@ca.dk og skriv ”Selvstændig” i emnefeltet.