Sådan logger du ind på CA.dk

Når du skal udfylde formularer i vores selvbetjening, tilmelde dig kurset eller andet, er det nødvendigt at logge ind.
Du kan vælge, om du vil bruge NemID hver gang, du logger ind, eller om du selv vil oprette et brugernavn og password, som du efterfølgende kan bruge.

Her følger en nærmere guide til, hvordan du logger ind:

Hvor logger jeg ind på CA.dk?

Når du vil logge ind på CA.dk skal du klikke på Log ind øverst til højre i den lyseblå menu. Herefter kommer du tilbage til samme side, som du var på, da du klikkede Log ind. Efter login har du adgang til alle de sider og formularer, der kræver det.

Computer: Mobil:

Hvordan logger jeg ind med NemID?

Når du har klikket på ’Log in’ eller står på en formular, der kræver login, skal du klikke på fanen ”NemID” og herefter vil du se det klassiske NemID-loginbillede, hvor du kan angive dit NemID-brugernavn, adgangskode og slutteligt nøgle fra nøglekort/nøgle app.

Til slut vil du blive bedt om at tilknytte dit CPR-nr. til login'et.

Hvordan opretter jeg og logger ind med selvvalgt brugernavn og password (’blødt’ login)?

Når du har klikket på ’Log in’ eller står på en formular, der kræver login, klikker du på ’Opret ny bruger’.

Herefter skal du bekræfte, at du ønsker at oprette dit eget login, og skal logge ind med NemID for at verificere oprettelsen. Til slut vil du skulle taste dit CPRnr. og dit ønskede brugernavn og kodeord. Kodeordet skal være 12-16 tegn og skal indeholde mindst et bogstav og et tal, og evt. et eller flere specialtegn: - / : ; ) ( & @ " . , ? ! ' [ ] #% ^ * + = _ \ | ~ < > $ € £

Fremadrettet skal du kun bruge dit brugernavn og kodeord til at logge ind.

Jeg har glemt mit kodeord og/eller brugernavn – hvad gør jeg?

Når du har klikket på ’Login’ eller står på en formular, der kræver login, klikker du på ’Glemt kodeord’.

Herefter bliver du spurgt om du ønsker at nulstille og efterfølgende oprette et nyt kodeord ved at logge ind med NemID. Klikker du ’Ja’, vil du skulle logge ind med NemID og kan så oprette et nyt brugernavn/kodeord.

Hvis du oplever problemer af nogen art med at logge ind, kan du kontakte os på ca@ca.dk. Skriv gerne ’loginproblemer’ i emnefeltet.