Test - en del af rekrutteringsprocessen

Af Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver, CA

Søger du job, så forbered dig på, at du også bliver testet til jobsamtalen. For brugen af psykologiske testværktøjer er mere reglen end undtagelsen i en ansættelsesproces. Det er med test i rekrutteringen, som det er blevet sagt om sex og internettet – det er kommet for at blive!

Virker skidtet?

Ja, det er der meget, der tyder på. Mange jobsøgende og ansatte i virksomheder, der bliver personlighedstestet, bliver meget overraskede over, hvor meget og hvor præcist testresultatet siger noget kvalificeret om denne persons adfærd i eksempelvis jobsituationen.

Men det er ikke noget tilfælde. Mange psykologiske test er konstrueret efter alle kunstens og statistikkens regler, og samtidig er de blevet afprøvet på ret mange personer – både i tilblivelsen og senere i afprøvningen, inden testværktøjet ’slippes løs’ på eksempelvis det danske marked.

Processen

Såfremt virksomheden bruger tests i rekrutteringsprocessen, kan det i princippet både ske før samtalen, mellem samtalerne eller i nogle tilfælde til sidst i processen. Et typisk forløb kan se ud som følgende:

  • Ansøgning
  • 1. samtale
  • Evt. IQ-test og/eller personlighedstest
  • 2. samtale - dog har man de seneste par år set tests brugt mere og mere ved 1. samtale
  • Slutudvælgelse og tjek af referencer
  • Valg af kandidat og ansættelseskontrakt

Skal du være bange for at blive testet til jobsamtalen?

Nej, det er der ingen grund til. Det er ikke terapi eller andre former for klinisk psykologi, du bliver udsat for. Det er mest at betragte som, at der ’bliver kradset lidt i overfladen’. Personlighedstesten bruges til at se lidt nærmere på, hvordan du håndterer forskellige situationer, hvad din holdning er til at skabe relationer, din arbejdsstil etc.

Så se hellere det at blive testet som en glimrende mulighed for at tale om den mest interessante person i hele verden – DIG SELV!

Hvor mange typer af tests er der egentlig?

Det er utroligt svært at sige, for det kan godt virke som en jungle at bevæge sig ind i. Men hvis vi ser på, hvad du hovedsagelig bliver udsat for, så er det oftest: Personlighedstest, intelligenstest (ofte også kaldet omtankeprøver) og måske case-interviews.

Personlighedstesten

Er det virkelig som at gå til psykolog? Skal jeg ligge på en briks? Skal vi så ind og tale om min barndom og relationen til min forældre, min orale fase etc.? Nej, nej, nej – så grænseoverskridende er det slet ikke! Det er egentlig ikke noget at være bange for. Du skal se på testen som et dialogværktøj – en metode der hjælper virksomheden med at få belyst, hvordan du vil være som menneskelig ressource i et givent job.

Hvad er sandsynligheden for, at du bliver testet?

Der er ikke et samlet billede af virksomhedernes brug af test, men generelt oplever vi, at brugen af personlighedstest i rekrutteringer er ret udbredt. CA a-kasse har lavet en virksomhedsrundspørge om rekruttering, hvor virksomhederne havde brugt test i ca. 70 % af ansættelserne. Men hvordan foregår det? Oftest gennemføres personlighedstesten i første omgang elektronisk. Da de fleste testsystemer er webbaseret, betyder det, at du (ofte mellem 1. & 2. samtale) vil få tilsendt et link med et username og password til at udfylde testen. Under det 2. interview vil du så få gennemgået, hvad testen fortæller om dig.

Hvad måler de der test på, og hvad er det, du skal svare på?

Det er lidt med forskel, men de fleste test måler på personlighedstræk (udadvendthed/indadvendthed, kreativ/pragmatisk, følelsesmæssig stabilitet/ mere følelsesmæssig påvirkelig…) eller adfærd i arbejdssituationer og/eller personlige præferencer.

Det, du typisk skal gøre, er at vælge mellem fire beskrivende ord og vise, hvilke af de fire der passer mest og mindst på dig i arbejdssituationer.

Hvad er egentlig mine rettigheder?

Generelt er dine rettigheder, at når du er blevet testet, kan du kræve at få en tilbagemelding på resultatet af din testbesvarelse. Og denne feedback skal gives af en person, der er certificeret i testværktøjet. Derudover er der nogle regler, som virksomheden, der tester dig, skal overholde, disse står beskrevet i registerlovgivningen. Desuden kan du læse mere om dine etiske rettigheder på: www.personvurdering.dk.

Intelligenstest

Intelligenstest, evnetest, omtankeprøver – kært barn har mange navne. De dækker over afprøvning af ansøgerens ofte logiske kapaciteter og ofte ligeledes evnen til at bevare roen under pres.

Disse typer test er ikke helt så udbredt i Danmark i forbindelse med rekrutteringer. Vores undersøgelser viser, at ca. 25 % af de adspurgte virksomheder, der anvender en personprofil, også anvender en logiktest.

Men vi kan samtidig se, at interessen for intelligenstest er stigende. Det er typisk påvirkning fra udlandet, der her gør sig gældende, men naturligvis også fordi man vil være sikker på at ansætte de ’skarpeste knive i skuffen’. Når omkostninger ifm. en rekruttering af en funktionær sagtens kan snige sig op på over 500.000 kr. alt i alt, så er det ikke så underligt, at virksomhederne vil tage mange midler i brug for at træffe det rigtige valg.

Hvorfor nu intelligenstest?

Det spørgsmål er der mange, der med rette stiller. De har svært ved at se, at det nu er nødvendigt? Der fremkommer påstande om, at man som person jo kan rumme mange former for intelligens, og bare fordi man ikke kan blive optaget i MENSA, så kan man sagtens få en spændende og succesrig karriere. Men hvis vi ser på forskningen på området (Hunter & Schmidt; 1998 & 2004), så er der massevis af statistiske undersøgelser, der viser, at der er en ret stærk sammenhæng mellem høj grad af mental kapacitet (høj IQ) og fremgang i arbejdslivet. Og dette er hovedgrunden til, at intelligenstests bliver anvendt.

Hvordan bliver du testet?

De fleste tests gennemføres i dag online, hvor du får en tilbagemelding ved samtalen. Du bliver ofte testet på tid, og det gøres udelukkende for at se, om du kan bevare roen og koncentrationen under pres.

Hvad måles der på?

Mange forskere har gennem de seneste 150 år kommet med deres bud på, hvad intelligens handler om. Men i praksis er det kun tre intelligensskalaer, man anvender: 1) Logisk/matematisk intelligens; 2) Verbal intelligens og 3) Spatial intelligens (rumlig intelligens). Logisk intelligens bliver ofte testet via talrækker, matematiske opgaver og problemløsningsgåder. Verbal intelligens testes på analogier i ordsammensætninger og test på synonymer, antonymer/’det modsatte af…’. Spatial intelligens testes ofte via matricer eller figurer a la det, man oplever på session ifm. værnepligt. Derudover testes hastigheden af opfattelsesevnen ved at se på, hvor hurtigt en kandidat kan sammenlægge tal eller sammensætte ord i to rækker.

Kan du forberede dig?

Ja, der er rig mulighed for at forberede sig, og det vil være ret dumt ikke at gøre det. Der findes hjemmesider med øvelser, som du kan øve dig på, og du kan finde bøger på biblioteket fyldt med opgaver, du kan bruge i din forberedelse. Nytter det så noget at forberede sig? Ja, neuro-psykologer mener, at ca. 50-75 % af vores intelligens er personlighedsbestemt. Men det betyder jo, at der er mulighed for at påvirke de sidste 25 %.

Gode links om test

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med forskellige former for tests, så henviser vi her til nogle forskellige udbydere, der tilbyder tests. De fleste er gratis, bemærk dog, at der kan forekomme egenbetaling.

Personlighedstest:

https://discpersonalitytesting.com/free-disc-test/

http://www.jobindex.dk/persontypetest 

Intelligenstest:

https://mensa.dk/test-din-iq

www.test-iq.dk

www.jobtestprep.co.uk

Bøger:

  • Ultimate IQ tests: 1000 practice test questions to boost your brain power Carter, Philip ; Russell, Ken.
  • Test your intelligence. Vol.2: 165 new intelligence tests Sullivan, Norman.
  • Nøglen til succes i alle IQ-tester: Forklarer, hvad det er, man skal se efter for at løse opgaverne.

CA tilbyder gratis personprofilanalyse og IQ-test til alle medlemmer.