En kold vintermorgen møder Henrik Schrøder ind på jobbet hos FSR – Danske Revisorer. Knap har han sat sig og tændt for computeren, før administrationschefen står og tripper ved bordet: ”Vi skal lige have et møde på mit kontor”, siger han.

På mødet fortæller administrationschefen, at en stor del af Henriks opgaver er nedlagt, og han derfor er afskediget med et halvt års varsel og en fritstilling i opsigelsesperioden.

Henrik er stille. Fyringen skal fordøjes. Tankerne flyver rundt i hovedet på ham. Hvad skal der nu ske? Er det overhovedet muligt at få job igen?

Den lange rejse mod et nyt job

Først er Henrik Schrøder optimistisk. Han regner med at han som erfaren konsulent hurtigt får job igen.  Men fyringen bliver startskuddet på en lang rejse hen mod et nyt job for Henrik Schrøder. For det viser sig, at det bliver sværere end forventet at komme i job igen.  

Den rejse har Henrik beskrevet i sin nye bog ’Alder ingen hindring – Sådan bliver du arbejdsmarkedet og får succes som 50+’, der giver et grundigt indblik i hans tid som ledig og jobsøgende – om opture og nedture - og om de konkrete strategier, han og andre seniorer har brugt for at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Sværere for seniorer at komme i job igen efter ledighed

Megen forskning og statistik bekræfter, at hvis  man er over 55 år, er man lidt længere om at finde et nyt job end yngre personer, fortæller aldersforsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet i bogen.

Men skyldes det bevidst aldersdiskrimination, ubevidst bias hos arbejdsgiverne eller et forkert mindset hos seniorerne? Måske en kombination af det hele. 

”Nogle er slet ikke klar over den ubevidste aldersdiskriminering, der forekommer. Jeg kalder det alderisme, og den findes stadig i mange sammenhænge, men foregår ofte på en mere implicit og ubevidst måde, end når det fx drejer sig om køn”, siger han.

Tæm elefanterne i rummet

Når du søger job som senior, kan der nemlig være et par elefanter i rummet, mener Aske Juul Lassen.

Arbejdsgiveren er måske bekymret for, om du er forandringsparat, om du snart vil på pension, eller om du kan følge med i den faglige og digitale udvikling. Men det er vigtigt at tackle det på den rigtige måde.  

” I stedet for at nævne elefanterne og sige, at du altså ikke er på vej på pension, og du jo godt kan bruge en computer, så skal du hellere tæmme dem. Det gør du fx ved at vise din motivation, forandringsparathed og planer for fremtiden gennem den måde, du taler om jobbet på”, siger han.

Som senior må man forholde sig til eventuel bias, men samtidig skal seniorerne ikke lade sig begrænse og skræmme.

”Vi skal passe på med at skabe en fortælling om, at det er umuligt at komme i arbejde, når man er 55+, for det er det ikke, og det vil skabe dårlig selvtillid i jobsøgningen hos målgruppen”, siger Aske Juul Lassen i bogen.

Pas på den selvopfyldende profeti

Steen Kræmer Rasmussen har skrevet flere bøger om jobsøgning, og er en af de jobsøgningseksperter, som Henrik Schrøder har interviewet til sin bog.

Han mener, at seniorerne helt skal lade være med at fokusere på deres alder. 

”Det værste du kan gøre som jobsøgende, når du er 50+, er at give din alder skylden for din situation. Når du gør det, bliver det en selvopfyldende profeti”, fortæller han i bogen. 

Han advarer imod, at mane spøgelserne op af jorden til samtalen.

”Der er jo ingen grund til at fodre de fordomme intervieweren måske eller måske ikke sidder med. Vis i stedet din motivation og energi”, siger Steen Kræmer Rasmussen.

Det gælder om, at få arbejdsgiverne til at fokusere på fordelene ved at ansætte en senior. Og dem er der en del af, fortæller Steen Kræmer Rasmussen. 

Undersøgelser viser nemlig, at mange ledere faktisk er positive over for at ansætte seniorer, fordi de er loyale, stabile med færre sygedage, og ofte bliver seniorerne længere på arbejdspladsen end yngre medarbejdere, selvom der er kortere til pensionen.

Skyd ikke med spredehagl – søg målrettet

Da Henrik Schrøder blev fyret fra sit job i FSR, tænkte han slet ikke på, at hans alder kunne blive et problem. Han startede med at overveje, hvilken type job han skulle søge. Skulle han fortsætte i samme rille, eller skulle han prøve noget helt andet.

”Fyringen blev en anledning til at se indad og mærke efter, hvad jeg egentlig gerne ville arbejde med nu, hvis jeg selv kunne bestemme. ”, siger Henrik Schrøder.

Derfor lavede han to lister. En Kan-liste med alle de kompetencer han havde fra sine jobs, og en noget kortere Vil-liste over opgaver og jobs han gerne ville arbejde med fremover.

”Arbejdet med listerne hjalp mig med at finde frem til kernen af det, jeg ville – og ikke ville – så jeg kunne søge målrettet og ikke bare skyde med spredehagl”, siger Henrik Schrøder.

Brug netværket til at få viden

Henrik Schrøder fandt hurtigt ud af, at den lige vej med at søge på opslåede stillinger ikke var nok. Der var mange ansøgere til de samme job – og mange afslag.

Han havde selv fået sit job i FSR via netværk, så det var oplagt at række ud til sit netværk igen. Og igen startede det med en liste – en kortlægning af netværket med familie, venner og forbindelser via arbejdet. Hvem kunne hjælpe? Og hvad kunne de hjælpe med?

”Du skal ikke bruge netværket direkte til at spørge om de har job til dig. Det har de færreste lige på hånden, og så stopper snakken dér. Brug netværket til at få tips til din jobsøgning eller til at blive klogere på bestemte fagområder og jobs. Så skal de nok selv fortælle dig, hvis de kender til jobmuligheder”, siger Henrik Schrøder.

Netværket gav det første job

De mange netværksmøder kastede ikke job af sig i første omgang, men på den lange bane var det en god investering for Henrik Schrøder.

”For hvert møde fik jeg nye indsigter og nye kontakter, som jeg kunne bruge i jobsøgningen. Og så gav det simpelthen også god energi at komme ud og snakke med mit netværk i stedet for at sidde derhjemme og kukkelure alene med at skrive ansøgninger”, siger Henrik Schrøder.

Det blev da også et netværksmøde, der førte til det første job – en projektansættelse i 2 måneder – 8 måneder efter mødet.

”På mødet havde jeg foreslået nogle ideer til udvikling af virksomheden. Det havde de gået og tygget på i noget tid, men nu var de klar til at gå i gang”, siger Henrik Schrøder.

Projekter og vikariater var en genvej til fast job

Efter de 2 måneders projektansættelse fulgte en anden projektansættelse på 6 måneder, fundet via konens netværk. 

Derefter fik Henrik Schrøder et vikariat som jobkonsulent i Københavns Kommune, som en tidligere kollega havde gjort ham opmærksom på. Vikariatet første senere til en fastansættelse i mere end 8 år frem til pensionen i 2025.

Læren for Henrik har været, at man som ledig - og især som ledig senior – skal være åben for andre veje til jobbet end de gængse. 

"I starten søgte jeg kun faste job på fuld tid. Med vikariater og korte ansættelser var man jo lige vidt bagefter, tænkte jeg. Men det viste sig at være at være den gode genvej til at komme i gang igen – og skabe mig en ny karriere”, siger Henrik Schrøder.