Ingen forventer at du er den perfekte leder fra starten. Men du kan udvikle dig til en god leder over tiden. Lav fejl, og lær af dem. Det vigtigste er at turde.
Artikel5 Min.
Når du første gang bliver udnævnt til leder, har du formentlig ikke haft nogen forudgående træning eller oplæring i ledelsesrollen. Chefen ved godt, at du er ny i jobbet, og at du først skal lære at lede.
Men der er også en forventning om, at
du kan løfte opgaven, tage ansvar og træffe dine egne beslutninger.
du kan få dine medarbejdere til at fungere og udvikle sig.
du har et overblik over, hvad der sker i dit team eller afdeling og tør handle på det.
du kan varetage dit ansvarsområde, så chefen ikke skal kontrollere eller bekymre sig om dig.
Syv råd til en god start i lederrollen
Overgangen fra medarbejder til leder kan være udfordrende. Her får du ledelsesekspert Mette Mynderups syv råd til en god start i rollen.
Afstem dine medarbejdernes forventninger. Aftal med medarbejderne, hvordan du bedst kan hjælpe og støtte dem i deres arbejde.
Sørg for at holde din chef orienteret om, hvad der er sket i en foregående periode, men orienter også om, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Lad ikke chefen høre, hvad der sker i dit område, fra andre.
Vær velvilligt indstillet, når chefen kommer med nye opgaver til din afdeling. Men pas på, at du ikke bliver overbebyrdet. Kommer nye opgaver ind i afdelingen, så må andre opgaver ud - eller der må tilføres flere ressosurcer.
Lad vær med at læne dig op ad management værktøjer – brug dem med omtanke. Træn i stedet din dømmekraft gennem egne beslutninger og handlinger.
For at vokse som leder, skal du have viljen og evnen til at delegere opgaver til dine medarbejdere, så du som leder kan hellige dig mere strategiske og visionære opgaver.