Tjek de 20 mest efterspurgte faglige kompetencer i et studiejob
Når man ikke har skrevet et CV som akademiker før, så kan det være svært at vide, hvad man bør sikre sig at have på det, for at være mest attraktiv i arbejdsgivernes øjne.
Derfor kan en liste over de mest efterspurgte faglige kompetencer i stillingsopslag for dit næste studiejob være god at læne sig op ad. Den kan du se længere nede i artiklen.
Men det er ikke nok bare at nævne kompetencerne, du skal også kunne uddybe de eftertragtede faglige kompetencer i dit CV for at overbevise arbejdsgiveren om at du har de evner, de søger.
Du skal kunne kommunikere og formidle på dansk og engelsk
De mest eftersøgte faglige kompetencer i 2023 handler om evner inden for kommunikation og sprog. Derfor er det vigtigt, at du har en sektion på dit CV om dit niveau inden for sprog.
Det er dog ikke nok at vise at du er 95% på en “process bar” eller fem farvede prikker til fx engelsk.
Afhængig af hvor vigtige de sproglige kompetencer er for stillingen, jo mere bør du uddybe dem.
Som minimum bør du supplere din grafik (processbar eller prikker) med en beskrivelse af dit sproglige niveau, fx med disse ord:
avanceret, forhandlingsniveau, flydende,
middel niveau, samtaleniveau,
forståelse, grundlæggende niveau, begynder
Hvis stillingen vægter det sproglige meget højt, så kan det være en fordel at uddybe endnu mere, fx sådan her:
Sprog
Forståelse
Skrift
Tale
engelsk
avanceret
middel
begynder
Forsøg at beskrive dit niveau med ord frem for at bruge bogstav-niveau. På dansk ville A fx være det højeste niveau, mens A på det europæiske “language passport” er det laveste niveau (og C er det højeste).
Så for at undgå misforståelser er det bedre at beskrive sit sproglige niveau med ord.
Jeg har talt med studerende, der ikke har sat sprog på deres CV, fordi de mente at “alle kan dansk og engelsk”.
Det kan meget vel være. Men det ændrer ikke på, at rekrutteringspersoner og ledere er mennesker – og det går lynhurtigt, når de skimmer et CV.
Det giver læseren af dit CV en god fornemmelse, hvis han eller hun kan sætte flueben ved, at du har det niveau af sprog, som de søger.
Så husk: Lad aldrig din læser gætte eller antage, hvad du kan. Vis det. Tydeligt.
Giv dem mulighed for at sige “tjek” så mange gange som muligt i dit CV (ud fra det de efterspørger i stillingsopslaget).
Uddyb dine IT-kompetencer
“Excel” og IT ligger begge i top 10 på både den danske og den engelske liste.
Disse kompetencer kan du samle under sektionen IT på dit CV – især, hvis du er ny i din karriere.
Så hvis arbejdsgiveren efterspørger, at du kan noget med Excel, så sørg for at ordet “Excel” fremstår under dine IT-kompetencer – og beskriv dit niveau. Fx sådan her:
superbruger
daglig bruger/øvet
bruger
begynder
kendskab
Din kompetence er ikke tydelig nok, hvis du kun skriver “Office pakken”.
Og nej, du behøver ikke have et diplom på, at du kan Excel, Canva eller SEO for at du kan sætte det på dit CV. Jeg har aldrig hørt nogen virksomhed efterspørge et diplom på excel-evner fra en nyuddannet.
Det vigtigste er, at du kan skabe resultater med de evner du har.
Husk på at give arbejdsgiveren mulighed for at sige “tjek”, så mange gange som muligt, når han/hun læser dit CV.
I det hele taget er det godt at uddybe dit niveau på de forskellige kompetenceområder.
Hvis det fx er kompetencen 'marketing' eller SoMe, så nævn de marketing/SoMe-relaterede værktøjer, som du mestrer, fx:
Facebook (evt. Facebook Business Manager)
Instagram (evt. Annoncering)
Snapchat
TikTok
LinkedIn
YouTube
Canva
Fotografering/Video
InDesign
Photoshop
Google Ads
Mailchimp
WordPress
SEO
Influencers (samarbejder)
Osv.
Sæt de værktøjer på listen som du evner og som virksomheden efterspørger i stillingsopslaget – eller som du selv kan forestille dig, ville være smarte at have i din værktøjskasse til den stilling, du søger.
Eftertragtede akademiske evner – som du måske allerede har
Mange stillinger som bestrides af akademikere indebærer planlægning og koordinering eller evnen til at foretage analyser af data og formidle resultater, hvilket også kræver præsentationsteknik.
Det er godt for dig at vide, for alle disse evner er enten nogle du allerede har – for du har haft mulighed for at øve dem gennem dit virke som studerende, især når du har samarbejdet med andre studerende.
Du behøver selvfølgelig ikke at arbejde i grupper hele tiden. Gruppearbejde kan også være at mødes og aftale og fordele opgaver, løse opgaverne hver for sig, for så at mødes og dele hinandens læring og resultater. Man behøver ikke at sidde fysisk sammen hele tiden, bare fordi man arbejder i gruppe sammen.
Derved kan du lære nogle af de allermest efterspurgte kompetencer, der søges til studiejobs, som fx:
Personlige kompetencer
Evnen til at arbejde selvstændigt
Evnen til at samarbejde
Evnen til at arbejde struktureret/effektivt
Faglige kompetencer
Evnen til at kommunikere, formidle (og argumentere for sine resultater)
Engelsk og dansk på højt niveau
Koordinere og planlægge mødetider og opgavefordeling
Bedre analytiske evner (når du lytter til, hvad andre også tænker)
Prøv at researche lidt på Jobindex’s jobarkiv og find ud af, hvilke kompetencer der specifikt efterspørges på den type stillinger, du finder interessant og tænk over, om du måske allerede har øvet nogen af dem i din studietid, enten alene eller når du har samarbejdet med andre studerende.
På den måde kan du referere til erfaring fra dit studie, hvis du ikke synes du har relevant erfaring fra dine studiejob.
De 20 mest eftersøgte faglige kompetencer til studiejobs i 2023
Nr.
Faglig kompetence
Total
Professional competences
Total
1
Kommunikere
3739
English
409
2
Engelsk
3064
Communication
216
3
Dansk
3041
Danish
168
4
Excel
1792
Stakeholders
139
5
Formidle
1605
IT
120
6
Planlægning
1494
Project Management
97
7
IT
1363
Marketing
93
8
Analyser
1176
Communication skills
91
9
Udvikling
1138
Excel
80
10
Koordinering
1103
Analytic skills
76
11
Sociale medier
1059
Development
61
12
Analytiske evner 936 Agile 60
13
Rådgivning 927 Design 52
14
Administration 810 Stakeholder management
52
15
Office-pakken 785 Training 46
16
Vedligeholdelse 723 Networking 45
17
Projektledelse 711 Reporting 44
18
Økonomi 655 Strategy 42
19
Rapportering 620 Powerpoint 41
20
Data
607
Planer
39
Kilde: Tembi Labour Intelligence tool baseret på data fra Jobindex trukket den 31. juli 2023.