Kaffemøder – din vej til viden og netværk

Kaffemøder er en enkel og effektiv måde at blive klogere på en branche, en virksomhed eller en bestemt stilling. Samtidig er det en mulighed for at opbygge relationer, der kan få betydning for din videre karriere.

af Ole Strand

Her får du gode råd om

  • Hvordan du inviterer til et kaffemøde
  • Hvordan du forbereder og gennemfører mødet
  • Hvordan du følger op og holder kontakten

Man lad os starte med at aflive to fordomme

Et kaffemøde behøver ikke foregå over kaffe

Det kan være en walk and talk, et virtuelt møde eller en kort samtale på arbejdspladsen. Det vigtigste er dialogen.

Et kaffemøder er ikke en jobsamtale 

Formålet er ikke at få et job her og nu. Formålet er at:

  • Få indsigt
  • Blive klogere på praksis
  • Opbygge en relation

Når du går til mødet med en oprigtig interesse i at lære, skaber du en mere tryg og naturlig dialog. Det giver ofte en bedre relation – og relationer kan på sigt føre til muligheder.

Særligt som nyuddannet kan kaffemøder give værdifuld viden om:

  • Hvordan hverdagen i jobbet ser ud
  • Hvilke kompetencer der er efterspurgte
  • Hvordan man typisk får sit første job i branchen

Sådan inviterer du til kaffemøde

Vær tydelig om formålet

Mange vil gerne dele deres erfaringer – men tiden er en vigtig faktor. Derfor er det afgørende, at du er tydelig om:

  • Hvorfor du gerne vil mødes
  • Hvad du håber at få ud af samtalen
  • Hvor lang tid du har brug for (fx 20-30 minutter)

Når formålet er klart, er det lettere at sige ja.

Start bredt

En god strategi kan være at invitere fem personer. Får du ikke svar med det samme, kan du følge op efter et par dage. Ofte handler manglende svar om travlhed – ikke manglende interesse.

Overvej også at spørge dit nære netværk, om de kan anbefale relevante personer. En fælles reference kan gøre det lettere at få kontakt.

Eksempel på invitation

Du kan fx skrive:

Hej [Navn]

Jeg skriver til dig, fordi jeg er nysgerrig på [branche/stilling/område], og jeg kan se, at du har erfaring inden for feltet.

Jeg vil gerne høre mere om din vej ind i jobbet og dine erfaringer fra branchen.

Har du mulighed for en kort samtale på 20-30 minutter? Det kan være online eller fysisk – jeg tilpasser mig gerne, hvad der passer dig bedst.

På forhånd tak for din tid.

Venlig hilsen
[Dit navn]

Tilpas altid beskeden, så den er personlig og relevant for den, du skriver til.

Sådan får du et værdifuldt kaffemøde

Et godt kaffemøde kræver forberedelse. Overvej især tre ting:

  1. Hvad er formålet med mødet?
  2. Hvad vil du gerne spørge om?
  3. Hvordan vil du runde samtalen af?

Afklar dit formål

Vil du fx:

  • Have indsigt i en branche eller virksomhed?
  • Blive klogere på, hvilke opgaver du kan løse med din profil?
  • Have sparring på din jobsøgning?

Gør det klart, at du søger viden og perspektiv – ikke et job. Det gør det lettere for den anden at hjælpe dig.

Forbered dine spørgsmål

Undgå at stille spørgsmål, du kan finde svar på via virksomhedens hjemmeside. Vis, at du har sat dig ind i området.

Forbered fem til seks spørgsmål – og prioritér de tre vigtigste.

Eksempler på spørgsmål:

  • Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
  • Hvordan kom du ind i branchen?
  • Hvilke kompetencer er særligt vigtige i jeres afdeling?
  • Er der opgaver eller områder, hvor I mangler ressourcer?
  • Hvem vil du anbefale, at jeg taler med for at blive endnu klogere på området?

Stil åbne spørgsmål, og lyt mere, end du taler. Målet er at lære.

Respektér tiden

  • Aftal på forhånd, hvor lang tid I har
  • Kom til tiden
  • Hold øje med tiden undervejs

En professionel og respektfuld ramme styrker relationen.

Giv mødet en god afslutning

Rund gerne mødet af med en kort opsummering:

  • Hvad tager du med dig?
  • Hvad har været særligt værdifuldt?

Det viser, at du har lyttet, og at samtalen har gjort en forskel.

Du kan også tilbyde din hjælp, hvis det giver mening. Det kan fx være sparring inden for et område, du har særlig viden om.

Sådan følger du op

Relationer kræver vedligeholdelse.

Send en tak

Kort efter mødet kan du sende en besked, hvor du:

  • Takker for tiden
  • Nævner en konkret pointe, du tog med dig
  • Fortæller, hvad du vil arbejde videre med

Det viser, at samtalen havde betydning.

Hold kontakten

Efter noget tid kan du følge op ved at:

  • Spørge ind til noget, I talte om
  • Opdatere kort om din situation
  • Dele relevant viden eller en artikel, der kan have interesse

På den måde forbliver relationen levende og gensidig.

Evaluér dig selv

Efter hvert kaffemøde kan du med fordel reflektere:

  • Hvad fungerede godt?
  • Hvad kan du gøre anderledes næste gang?
  • Hvad lærte du om branchen – og om dig selv?

Når du løbende reflekterer, styrker du både din indsigt og din gennemslagskraft.

Husk: Én relation kan åbne mange døre

Når du møder ét menneske, møder du indirekte også vedkommendes netværk. Derfor er det vigtigt, at du:

  • Er nysgerrig
  • Er velforberedt
  • Er respektfuld
  • Er tydelig om, hvad du kan bidrage med

Et bevidst og relationelt mindset kan skabe muligheder – både nu og senere i din karriere.