Facebook annoncering kursus
Opsæt annoncer i Meta Ads trin for trin
På dette kursus i Facebook annoncering får du det fulde overblik over Facebooks annoncemodul og annoncetyper og bliver klar til at bygge en komplet kampagnestruktur – lige fra opsætning til publicering.
Kurset giver dig overblik over Facebook Annonceadministrator, Business Suite og de centrale begreber, du skal kende for at annoncere professionelt. Du lærer også at bruge best practice og AI-drevne muligheder i annoncearbejdet.
Efter kurset kan du selv planlægge og opsætte Facebook-annoncer, der når de rette personer med mere målrettede budskaber.
Det får du
Et modul bestående af 1 kursusdag.
Forplejning på kursusdagen.
En dyb forståelse af kursets emne og vigtigste begreber.
Praktisk erfaring gennem øvelser, cases og relevante eksempler.
Kursusbevis som dokumentation for din deltagelse.
Bogen ”Online markedsføring – Den store grundbog” (værdi 495 kr.).
Indhold og udbytte
Bliv klædt på til at opsætte kampagner og annoncer på Facebook og Instagram
Opbyg målgrupper og retargeting-kampagner, så du rammer plet med dine annoncer
Forstå Metas nye AI-annoncemotor, Andromeda, og lær at skabe stærke kampagnestrukturer
Bliv klogere på annonceformaterne og lær at variere mellem karrusel-, lead- og videoannoncer
Find og forstå de vigtigste nøgletal, så du kan måle på resultater og optimere dine indsatser
Bliv fortrolig med Meta Business Suite og få kendskab til de værktøjer, der rent faktisk tæller
Deltagerprofil & -forudsætninger
For dig, der vil i gang med Facebook-annoncering eller ønsker et solidt fundament i Meta. Du behøver ikke tidligere erfaring med annoncering.
Undervisningsform og materiale
Med små hold på maks. 6 deltagere vil der være fokus på, at den enkelte får størst muligt udbytte af kurset. Undervisningen er praksisnær, så du allerede fra start kommer til at arbejde praktisk med Facebook annoncering. Dermed sikrer vi, at du er rustet til selv at arbejde videre efterfølgende.
Om underviseren
Vi udbyder kurset i Facebook annoncering til sær-pris for CA-medlemmer sammen med Kursusfabrikken.
Undervisningen varetages af Kursusfabrikkens kompetente og erfarne undervisere med flere års erfaring med Facebook annoncering.
Frister og undervisningssted
Regler for tilmelding og afbud
Kursusfabrikkens privatlivspolitik og salgsbetingelser er gældende. Afregning til CA-medlemspris sker direkte til Kursusfabrikken, når du angiver "CA-medlem" i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du kan ikke kombinere din CA-medlemspris med andre tilbud eller rabatter.
Undervisningssted
Du vælger selv by og dato, når du tilmelder dig.
Kursusinformation
CA-medlemspris: kr. 3.745,- (ekskl. moms)
Normalpris: kr. 4 .995,- (ekskl. moms)