Foreningsarrangement

HAU x CA: Photoshop

Kom til kursus i Photoshop sammen med HAU og CA a-kasse

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
09. februar 2022
SDU Kolding, lokale 41.40
17:00
20:00

OM ARRANGEMENTET

HAU inviterer til kursus i Adobe Photoshop. Kurset henvender sig til nybegyndere, så hvis du er helt grøn inden for området, har du god mulighed for at opgradere dine MS Paint evner, så dine færdigheder i højere grad kan matche de efterspurgte kompetencer inden for it-programmer på arbejdsmarkedet.

Deltager du i kurset får du følgende
På kurset vil underviser Nikolai Franzen gennemgå de grundlæggende funktioner i Photoshop, så du kan beskære, redigere og klargøre billeder til tryk og web. Er et billede eksempelvis blevet for kedeligt, kan kontrasten øges – er farverne måske forkerte, kan de justeres – er der uønskede objekter på billedet, kan de fjernes. Derudover vil Nicolai gennemgå en del af de forskellige værktøjer, og hvad de kan bruges til. Du får derfor mulighed for at lære de almindelige billedredigeringsopgaver, og at arbejde med de mange nye automatiske funktioner, der gør dig i stand til at arbejde effektivt og hurtigt.

Kurset i Photoshop kan tages separat, men ved at tilmelde dig de to øvrige kurser i InDesign og Illustrator, vil der være mulighed for at lære, hvordan de tre programmer kan arbejde sammen.

Praktisk info
Inden kursusstart bedes du venligst have anskaffet dig programmet til din PC eller Mac, da der ikke vil være tid til at installere programmet i kursets tidsrum. Der skulle kunne anskaffes en gratis prøveversion på Adobe (se evt. her: http://www.adobe.com/dk/downloads.html).

Vi gør opmærksom på, at der kun er 30 pladser pr. kursus, og kurserne er kun for medlemmer af HAU. Skulle du blive forhindret i at deltage, skal aflysning finde sted senst dagen før kl. 12, så pladsen kan nå at gå til anden side. Sker dette ikke vil du blive opkrævet et no-show fee på 100 DKK

HAU sørger for kaffe og snacks undervejs, men vi anbefaler, at man har spist tidlig aftensmad inden kursets begyndelse, eller at man medbringer en madpakke. Der vil selvfølgelig også være pauser undervejs.