Opholdskrav rammer danskerne i udlandet med tilbagevirkende kraft

4. oktober 2018 - af Ole Strand - CA Karrierepartner og a-kasse

Familien Schønwandt i Sydney skal træffe en stor beslutning meget snart. Skal de rejse hjem før tid, eller skal de blive i 2 år som planlagt, og miste deres dagpengeret i 7 år? For mange andre danskere, der er eller har været i udlandet, er der ikke noget valg. 6.500 danske statsborgere er allerede fanget af regeringens nye opholdskrav med tilbagevirkende kraft, selvom reglerne først træder i kraft til nytår. Det er dybt kritisabelt, mener CA.

Normalt hører a-kasserne ikke meget til de danske medlemmer, der bor og arbejder i hele verden. Men lige nu gløder de oversøiske telefonlinjer hos a-kasserne. Det gør de også hos CA Karrierepartner og A-kasse, hvor expats fra hele verden ringer for at høre, hvordan de er stillet, hvis retten til dagpenge begrænses med et opholdskrav fra nytår, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt.

Med opholdskravet kan ledige ikke få dagpenge, hvis de har opholdt sig uden for Danmark og EØS-området (EU, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein) i mere end et år inden for de seneste otte år. Det vil ramme mange tusinde danskere, der pt. bor og arbejder i fx USA, Fjernøsten, Afrika eller Australien – og det vil ramme endnu flere, som for længst er kommet hjem igen.

Expat-drømmen i fare

Patricia Schønwandt er en af dem, der har forfulgt expat-drømmen i Sydney, Australien, hvor hun og manden Marc og deres lille datter Barbara har boet siden februar 2018.

”Planen var umiddelbart at være væk i 2 år. Marc arbejder som Business Intelligence konsulent i en australsk konsulentvirksomhed, der arbejder med virksomheder og projekter, der er langt større end, hvad der findes i Danmark. Han får suget en masse viden og erfaring til sig, som vil gavne hans fremtidige arbejde i Danmark”, siger Patricia Schønwandt, der efter barselsorlov netop er startet i et marketingjob i Sydney.

”Det er virkelig spændende at arbejde i en australsk kontekst. Men desværre står vi nu i den situation, at vi meget snart skal beslutte, om vi skal tage hurtigt hjem, inden der er gået et år, eller om vi skal blive og risikere vores dagpenge de næste 7 år efter, vi vender hjem”, siger Patricia Schønwandt.

Dagpenge er et sikkerhedsnet

Patricia Schønwandt og hendes mand har bevaret deres medlemskab af en a-kasse for at have en økonomisk sikkerhed, når de kommer hjem igen.

”Vi håber selvfølgelig ikke, at vi får brug for dagpenge, men det er jo en uvurderlig tryghed at have den forsikring, og det har en stor betydning for, hvordan man planlægger sin fremtid. Hvad kan vi fx købe af bolig, hvis vi ikke kan falde tilbage på dagpenge, hvis noget skulle gå galt. Den usikkerhed har vi ikke lyst til at leve med, når vi har en lille datter og forhåbentlig flere børn med årene”, siger Patricia Schønwandt. 

Fælden klapper efter et år

Ved første øjekast kan familien Schønvandt ellers godt blive i Australien i op til 2 år som planlagt, fordi opholdskravet indfases gradvist. Så i 2019 skal man kun have opholdt sig 5 år i Danmark eller EØS inden for 8 år i 2019, mens det er 6 år inden for 8 år i 2020, og et fuldt indfaset opholdskrav på 7 år inden for 8 år fra 2021 og frem.  

Men selvom familien kan opfylde opholdskravet i første omgang, risikerer de at blive ramt af det igen, hvis de bliver ledige på et senere tidspunkt. For hvis de bliver ledige i 2021 eller senere, skal de opfylde opholdskravet på 7 år i Danmark/EØS inden for 8 år, og det kan de kun, hvis de har været i Australien i mindre end et år.

”Man skal holde tungen lige i munden med disse regler, men det korte af det lange er, at hvis man vil være helt sikker på, at man ikke bliver ramt af opholdskravet på et eller andet tidspunkt, så skal man rejse hjem inden, der er gået et år”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA Karrierepartner og a-kasse.

Venter på reglerne

Familien Schønwandt overvejer stadig deres situation, mens de venter på, hvad der egentlig kommer ud af aftalen om opholdskravet.

For selv om aftalen mellem regeringen og Dansk folkeparti blev indgået i februar 2018, er der først fremsat et egentligt lovforslag den 3. oktober 2018. Det skal til 1. behandling i Folketinget den 23. oktober 2018, men risikerer først at være vedtaget i november eller måske først i december - og alligevel skal opholdskravet træde i kraft fra 1. januar 2019.

”Det er jo umuligt, at tage stilling til, om vi skal flytte vores liv tilbage til Danmark – med alt hvad det indebærer; job, bolig, opsigelse af nuværende job og lejlighed, før vi ved, hvordan reglerne bliver. Så vi prøver at have is i maven og vente til november, når loven kommer, før vi beslutter os”, siger Patricia Schønwandt.

Opholdskravet rammer med tilbagevirkende kraft

Men for mange er det allerede for sent, hvis opholdskravet bliver vedtaget som lov:

”Mange af vores bekendte herude kan slet ikke nå at rejse hjem, inden de har været væk i et år. De er blevet 'taget til fange' af en lovgivning, der ikke en gang er vedtaget endnu. Alle vi taler med er i vildrede, ret opgivende og føler sig uretfærdigt behandlet, og hvis vi havde kendt til denne lovgivning på forhånd, havde man måske valgt ikke at tage afsted”, siger Patricia Schønwandt.

Uroen har også spredt sig til flere af hendes venner i Danmark, for opholdskravet gælder for alle, der melder sig ledige fra den 1. januar 2019 – uanset om de har været hjemme i Danmark i flere år.

”Vi kender mange hjemme i Danmark, som har boet uden for EØS lande de seneste år og også ville blive ramt. Uden at de dengang kendte til den risiko, hvilket er fuldstændig urimeligt”, siger Patricia Schønwandt.

Lars Christensen fra CA mener også, at hele aftalen om opholdskravet rammer helt urimeligt og med tilbagevirkende kraft.  

”Vores medlemmer i udlandet har bevaret deres medlemskab i forventning om et økonomisk sikkerhedsnet, når de kom tilbage til Danmark. Sådan er reglerne indtil videre, men hvis aftalen om opholdskravet bliver til lov, så mister mange af disse mennesker retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft. Både dem der er ude nu, og dem, der for længst er kommet hjem. De bliver ramt af regler, som de ikke har haft mulighed for at indrette sig efter. Det er dybt kritisabelt”, siger Lars Christensen fra CA.

6.500 bliver ramt med tilbagevirkende kraft

”Hvert år kommer der mere end 5.000 danske statsborgere tilbage til Danmark fra de lande, som trækker fra i opholdskravet. Alene I de sidste 7 år er der kommet 36.000 hjem. Af dem er omkring 30.000 medlemmer af en a-kasse”, siger Lars Christensen.

En helt ny undersøgelse blandt CA’s 1.549 medlemmer, der enten bor uden for EØS-området – eller har gjort det inden for de seneste 8 år – viser da også¨helt andre tal.

67 % har boet eller forventer at bo uden for EØS-området i mere end 12 måneder. De bliver ikke alle sammen ramt af opholdskravet, for der er lavet en række undtagelser, så nogle perioder i udlandet sidestilles med ophold i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis man tager en uddannelse i udlandet, er ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab – eller er gift med en, der er det.

”Undtagelserne redder mange, men 22 % af vores medlemmer falder uden for og bliver ramt af opholdskravet. Det svarer  til 341 medlemmer i CA, der kommer i klemme, men på landsplan svarer det til flere end 6.500, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft”, siger Lars Christensen. 

Regeringen vurderer, at flere end 20.000 bliver ramt:

Opdatering den 4. oktober 2018, kl. 13.15:  

Regeringen vurderer i bemærkningerne til det lovforslag, der blev fremsat den 3. oktober at 'et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne”. 

Regeringen vurderer altså selv, at der vil være 20.350 a-kasse-medlemmer, der vil melde sig ud af a-kasserne, fordi de bliver omfattet af opholdskravet - og dermed ikke kan få dagpenge i op til 7 år, hvis de bliver ledige.  

Opholdskravet virker ikke efter hensigten

Opholdskravet blev aftalt som en lille del af en større aftale om skattereformer, uden at nogen fik tænkt konsekvenserne igennem, fortæller Lars Christensen.

Opholdskravet rammer nemlig ikke udlændinge fra EØS-området, for ophold i deres hjemlande sidestilles med ophold i Danmark. Det rammer også kun få af de udlændinge, der kommer fra lande uden for EØS. De fleste kan nemlig i forvejen ikke kan få dagpenge, fordi de har en midlertidig arbejdstilladelse, der er knyttet til deres aktuelle job. Derfor kan de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De kan derfor kun få dagpenge, hvis de har en permanent arbejdstilladelse, men de gives kun i særlige tilfælde

"Opholdskravet skulle være et værn mod udlændinges brug af det danske dagpengesystem. Det kan man være for eller imod, men realiteten er, det ikke virker efter hensigten. Opholdskravet rammer meget få udlændinge, men til gengæld rammer det de mange tusinde danskere uden for Danmark og EØS-området. Så politikerne burde droppe opholdskravet, i stedet for at ramme de forkerte”, siger Lars Christensen.


​Lovforslag om opholdskravet

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 6. februar 2018 aftalt, at indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der er nu fremsat lovforslag om det den 3. oktober 2018. 

Det betyder, at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Disse forhold sidestilles med ophold her i landet:

  • Ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
  • Ophold i udlandet med henblik på uddannelse
  • Hyre på et dansk skib.
  • Repræsentant for dansk myndighed
    Beskæftiget ’i offentlig dansk interesse’ 
  • Forsker i udlandet – hvis bopæl i DK før udlandsophold
  • Ægtefælle eller samlever til en, der opfylder en af overnstående.betingelser.
  • Barn under 18 til en, der opfylder ovenstående betingelser.

De nye optjeningsprincipper for dagpenge træder i kraft 1. januar 2019.

Opholdskravet for ret til dagpenge indfases og er således på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Læs mere om, fortolkningen af lovforslaget her

Flere end 6.500 rammes med tilbagevirkende kraft

Det er CA’s vurdering, baseret på tal fra Danmarks Statistik og egne tal, at flere end 6.500 danske statsborgere kan blive ramt af opholdskravet.

I CA har vi registreret 1.549 medlemmer, der enten bor uden for EØS-området – eller har gjort det inden for de seneste 8 år.  Den 28. september har vi udsendt en survey til disse medlemmer, og spurgt dem, om

  • Hvor længe de har boet eller forventer at bo uden for EØS.
  • De opfylder de undtagelser i lovforslaget, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark.

Svarene viser, at 2/3 (67,1%) har boet eller forventer at bo uden for EØS-området i mere end 12 måneder. 45 % er  dog omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udkastet til lovforslag.

Men der er 22,1 % af medlemmerne uden for EØS-området, som bliver ramt af opholdskravet og derfor ikke vil kunne få dagpenge, hvis de melder sig ledige, fordi de

  1. har været for længe væk, og
  2. ikke opfylder undtagelserne, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark

Det svarer til, at der er 341 CA-medlemmer, der ikke kan få dagpenge ved ledighed, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste 7 år er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.[1]

Hvis de følger den typiske a-kasse-forsikringsgrad på 82 % blandt arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked, giver det  knap 30.000 (29.754) a-kasse-medlemmer, hvor a-kasserne skal vurdere, om de opfylder opholdskravet, hvis de bliver ledige.

Danmarks Statistik har ikke opgørelser for,

  • hvor længe de danske statsborgere har boet uden for EØS-området, eller
  • hvor mange, der opfylder de undtagelsesbetingelser, der sidestiller ophold i udlandet med ophold i Danmark (fx ved udstationering, uddannelse m.fl.).

Men med udgangspunkt i CA’s tal, hvor 22 % ikke opfylder opholdskravet, vil det svare til, at  6.546 danske statsborgere, der pt er eller har været i udlandet, og derfor allerede nu ikke opfylder opholdskravet, så de kan få dagpenge, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne.

Regeringen: 20.350 bliver ramt i alt, når opholdskravet er fuldt indfaset

Opdatering den 4. oktober 2018, kl.13.15: 

Det fremgår af pkt. 3 i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen vurderer, at når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, skønnes det, at medføre en reduktion af antallet
af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner om året. 

Det fremgår også, at 'et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne”. 

Regeringen vurderer altså selv, at der vil være 20.350 a-kasse-medlemmer, der vil melde sig ud af a-kasserne, fordi de bliver omfattet af opholdskravet - og dermed ikke kan få dagpenge i op til 7 år, hvis de bliver ledige.  


[1] Et udtræk fra Danmarks Statistik på ’Danske statsborgere indvandret fra lande uden for EØS 18-64 år’, viser, at der i de sidste 7 år (2012-2017) er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.

Indhentet af fortiden – opholdskrav rammer familier i Danmark

Selvom familien Kongstadt Michaelsen for længst er hjemme igen fra to år i Australien, bliver de ramt af regeringens nye lovforslag om et opholdskrav, så de mister dagpengeretten i fire år. Urimeligt, at lovgive med tilbagevirkende kraft, mener CA.

Hvorfor er mit arbejde mindre værd?

Hvem arbejder du for? Det taler danskerne i udlandet meget om for tiden. For fra nytår mister flere tusinder deres ret til dagpenge, hvis de arbejder for den forkerte virksomhed. En af dem er Lise Møller Frikke, der overvejer at blive i USA, hvis regeringens forslag om et opholdskrav bliver vedtaget.

Ophold i udlandet - mulige konsekvenser af regeringens skatteaftale

Har du opholdt dig i over et år i udlandet - eller planlægger du det - kan du stå uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet, hvis regeringens skatteaftale med DF bliver gennemført. Vi ser nærmere på de mulige konsekvenser af skatteaftalen.