Skattefri præmie
Du begynder at optjene skattefri præmie fra første dag, efter du har fået dit efterlønsbevis, hvis du fortsat er i arbejde. Går du på efterløn med det samme, opsparer du ikke nogen skattefri præmie.
Hvis du vil optjene skattefri præmie samtidig med at du får efterløn, skal vente med at søge om efterløn til du har haft efterlønsbevis i 2 år. Det vil sige, at du på det tidspunkt kan gå på nedsat tid, modtage supplerende efterløn og spare videre op til skattefri præmie.
Sådan optjener du skattefri præmie:
Præmien kan kun opspares, hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis
- Den skattefri præmie optjenes i portioner
- Du optjener 1 portion for hver 481 løntimer du har haft siden du fik dit bevis
- Du kan højest optjene 12 portioner.
- I 2026 udgør hver portion 15.870 kr. pr. portion og du kan altså optjene op til 190.440 kroner.
- For at optjene 12 portioner skal du arbejde fuldtid de sidste 3 år forud for din folkepensionsalder.
- Arbejder du på deltid, eller i en kortere periode end 3 år efter du har fået dit efterlønsbevis, optjener du et mindre antal portioner.
- Hvis du venter med at gå på efterløn, til du både
- har arbejdet mindst 3.120 timer, og
- der er gået mindst 2 år, efter du har fået dit efterlønsbevis, kan du optjene timer til den skattefri præmie ved at arbejde på deltid, samtidig med at du får efterløn. - Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen