Leder for første gang
At træde ind i lederrollen for første gang er både spændende og udfordrende.
Som ny leder forventes det, at du kan sætte en retning, træffe beslutninger, motivere dit team og levere resultater – ofte uden en formel lederuddannelse i rygsækken.
Hos CA A-kasse & Karriereudvikling hjælper vi dig med at få en stærk start på dit lederskab.
Gennem sparring, konkrete værktøjer og kurser styrker vi dig i lederrollen, så du kan skabe tillid, engagement og resultater – både for dig selv og dit team.
Ny leder? Her er, hvad du skal kunne
Når du træder ind i lederrollen for første gang, er der særligt fire ting, som chefen forventer af dig:
- At du tager ansvar og kan træffe beslutninger
- At du kan udvikle og motivere dit team
- At du har overblik og tør handle
- At du selvstændigt kan varetage dit ansvarsområde
Mange nye ledere oplever, at det kan være svært at finde balancen mellem at være kollega og leder – og at føle sig tryg i rollen.
Lederkurser fra Mannaz med rabat
Som medlem af CA får du op til 20 % rabat på Mannaz-kurser.
Kurserne handler bl.a. om teamledelse, forandringsledelse, strategiudvikling, og konkrete ledelsesværktøjer.
Få professionel ledersparring
Som medlem af CA kan du få gratis ledersparring med vores rådgivere.
Vi hjælper dig med:
- At håndtere de typiske dilemmaer som ny leder
- At udvikle din personlige lederstil
- At styrke dit mod og din gennemslagskraft
7 gode råd til den nye leder
Overgangen fra medarbejder til leder kan være udfordrende.
Her får du ledelsesekspert Mette Mynderups syv råd til en god start i rollen som leder.