Jobsøgning

09-09-2026 Online netværksmøde - Fortæl historien om dig selv - så andre husker dig

WebinarOnline
CA's online netværk for jobsøgende medlemmer På dette møde arbejder vi med din personlige fortælling: Når du kan sætte ord på din erfaring, dine styrker og det, du skaber værdi med, bliver det lettere for andre at huske dig - og anbefale dig videre.

9. september 202609.00 - 10.30

Beskrivelse

På dette møde arbejder vi med din personlige fortælling og undersøger, hvordan du kan præsentere dig selv på en måde, der føles naturlig og skaber interesse hos andre. Du får mulighed for at afprøve din fortælling, få feedback fra netværket og lade dig inspirere af andres historier.

Du får blandt andet:
  • Inspiration til at formulere din personlige fortælling
  • Feedback og sparring fra andre jobsøgende medlemmer
  • Konkrete øvelser, der gør din fortælling skarpere
  • En opgave, du kan arbejde videre med mellem møderne
Facilitator:Signe Holste, netværksekspert og stifter af Value People. Hvem er netværket for?

Netværket er for jobsøgende medlemmer, der ønsker et aktivt fællesskab omkring deres jobsøgning.Uanset om du er ledig, i opsigelsesperioden, nyuddannet eller søger nye karrieremuligheder, er du velkommen. Der er plads til max 50 personer.

Det forventer vi af dig

Netværket bygger på aktiv deltagelse.Det betyder, at du møder nysgerrigt op, deler dine egne erfaringer og bidrager til fællesskabet. Jo mere vi hjælper hinanden, desto større værdi skaber vi – både for os selv og for de øvrige deltagere.

Hvad får du ud af at deltage?
  • Et aktivt netværk med andre jobsøgende medlemmer
  • Sparring på dine udfordringer og muligheder
  • Nye perspektiver og inspiration fra både medlemmer, virksomheder og relevante profiler
  • Mulighed for at udvide dit professionelle netværk
  • Konkrete netværksopgaver, som hjælper dig med at omsætte dialog til handling
  • Motivation og fremdrift i din jobsøgning
Praktisk info.

Så snart du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse pr. mail. Tjek gerne om mailen evt. kan være havnet i dit spam-filter.

Netværksmøderne bliver ikke optaget og der er ikke mulighed for at få tilsendt informationer om andre deltagere. Derfor opfordrer vi til, at I på mødet selv er aktive og linker op på LinkedIn. Vil du dele CV eller andre dokumenter, anbefaler vi, at du fjerner dine personlige data.