Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidpunktet afhænger af din alder. 

Efterløns - og pensionsalder

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og udstrækning afhænger af din alder.

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i periodenTidligst på efterlønMax år på efterlønFolkepensionsalder
1. juli 1959 - 31. december 196264 år3 år67 år
1. januar 1963 - 31. december 196665 år3 år68 år
1. januar 1967- 31. december 197166 år3 år69 år
1. januar 1972- 31. december 197667 år3 år70 år
1. januar 1977 eller senere67½ år3 år70½ år

Hvis du er født senere end 1962 bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for optjening af skattefri præmie.

Hvor meget kan jeg få i efterløn

Efterlønssatsen beregnes ud fra de sidste 12 måneder indenfor 24 måneder, hvor du har haft den højeste indkomst. 

For at få efterløn med den højeste sats, skal du i gennemsnit have tjent mindst 26.620 kr./md i de 12 bedste måneder indenfor de sidste 24 måneder, før du får udstedt dit efterlønsbevis/går på efterløn. 

Den højeste efterlønssats er 22.041 kr. pr. måned / 264.492,- kr./år).

Pensionsmodregning

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn.

Hos Pensionsinfo kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

  • Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80% af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5% af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80% af beregningsgrundlaget.

     
  • Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64% af den udbetalte pension. 

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Skattefri præmie

Du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med eller helt undlader at gå på efterløn. Du vil kunne optjene en skattefri præmie for hver 481. times arbejde. Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmier, medmindre du opfylder 2 års-reglen. Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier på tilsammen op til 190.440,- kr., hvis du er fuldtidsforsikret, og 126.960,- kr. hvis du er deltidsforsikret. .

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. 

Læs om seniorjob

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.