Fyret efter barsel

Af Thea Petersen, Marketingkonsulent, CA Karrierepartner og a-kasse

advokathjælp ved fyring og fritstilling efter barsel, CA a-kasseNår chefen gør knuder, er det godt at have en stærk juridisk partner i ryggen. Det fandt Allan Nielsen ud af, da han kom tilbage til arbejdet efter barsel.

Kender du det, når kemien med chefen halter og du føler, at det går ud over samarbejdet? Sådan havde Allan Nielsen det i sit job som Logistikchef i en mindre virksomhed. 

Barsel forværrede samarbejde

Allan planlagde at bruge en måned med fokus på familien over sommeren og holde barselsorlov. Inden han gik på orlov, fik Allan på fornemmelsen, at hans leder stillede krav, der var svære at møde og ikke nødvendigvis rimelige. Det fik ham til at være ekstra opmærksom, og da han fik færre og færre mails under sin barselsorlov, tog han fat i CA Advokathjælp, som han har været medlem af i mange år.

”CA Advokathjælp er jo lidt som andre forsikringer - man håber ikke man kommer til at bruge den, men det giver en ro, at vide der er hjælp at hente. Så jeg tog fat i dem, mens jeg stadig var på orlov”, siger Allan Nielsen.

Forberedt på opsigelsen

Den første dag tilbage på jobbet efter sin barselsorlov blev Allan opsagt. Heldigvis havde han med hjælp fra advokaterne orienteret sig om sine rettigheder og han vidste, hvad han kunne forvente af det videre forløb.

”Det giver et sug i maven at få sådan en besked, men samtidig følte jeg mig godt klædt på til at tale med min arbejdsgiver, fordi jeg vidste, hvad jeg havde ret til, og hvad der var rimeligt at bede om”, siger Allan Nielsen.

Advokaterne i ryggen

Allan krævede kompensation for usaglig opsigelse. Han blev fritstillet i opsigelsesperioden med tre måneders løn og fik halvanden måned ekstra, da han aldrig modtog et skriftlig varsel. Det kan være nødvendigt at CA Advokathjælp deltager i den slags forhandlinger, men for Allans vedkommende gjorde sparringen med advokaterne, at han følte sig tryg og havde argumenterne klar til at få det bedste ud af situationen.

”Det var en stor hjælp at vide, hvor jeg stod i forhold til min chef, inden vi skulle tale om min opsigelse. Jeg vidste, hvad jeg havde krav på ifølge loven og kunne derfor se, at alt gik efter bogen. Det sparede mig for en masse bekymringer og energi, som jeg i stedet kunne bruge på at se fremad og lede efter mit nye job. ”

Karrieresparring i opsigelsesperioden

Da Allan var fritstillet tog han fat i CA-karriererådgiver Susanne Bruhn, og sammen lagde de en plan for hans jobsøgning. Her fik Allan gode indsigter om sin professionelle profil gennem rekrutteringstest, som lærte ham at italesætte både stærke og svage sider overfor kommende arbejdsgivere. Den forberedelse gav pote til den jobsamtale, der skulle vise sig at vente lige om hjørnet og halvanden måned efter Allan blev opsagt, var han ansat i sin nye stilling.

”Man tænker da over, hvor længe der går, før man finder et nyt job. Heldigvis skete det meget hurtigere end ventet. Jeg fik nogle gode værktøjer med fra min snak med Susanne. Jeg lærte at være klar i spyttet om mine kompetencer, og fik lagt en plan for jobsøgningen, som lykkedes, siger Allan Nielsen.

CA og Advokathjælp gennem hele karrieren

Allan Nielsen har været medlem af CA siden han blev dimittend i 2002 – og medlem af CA Advokathjælp siden starten i 2010. Gennem årene har han jævnligt brugt CA til karrieresparring, og har også løbende trukket på CA Advokathjælp til at tjekke ansættelseskontrakter.

”Det har altid været en positiv og smidig proces, når jeg har været i kontakt med advokathjælpen og karriererådgivningen. Det giver en tryghed i hverdagen, at vide, at CA er der, når jeg har brug for dem”, fortæller Allan Nielsen.

Allan Nielsen har gennem årene mest brugt CA Advokathjælp til at tjekke ansættelseskontrakter i forbindelse med jobskifte. Her stod CA Advokathjælp klar til en hurtig og saglig vurdering af Allans ansættelsesvilkår.

”Når man lander en ny stilling og skal forholde sig til en kontrakt, har man brug for en hurtig tilbagemelding. Og der har CA Advokathjælp altid leveret varen og svaret med det samme”, slutter Allan Nielsen.

 

Flere medlemshistorier

Vil du læse flere eksempler på, hvordan CA Advokathjælp har hjulpet medlemmerne, så klik her for overblik over Medlemshistorier.

CA Advokathjælp – juridisk bistand fra professionelle advokater

CA Advokathjælp yder professionel hjælp omkring kontrakter, klausuler, opsigelser og andre ansættelsesforhold.

CA Advokathjælp er en del af CA+, der kun koster 50 kr./md. for lønmodtagere og er gratis for studiemedlemmer.

Læs mere om CA Advokathjælp >