Seniorer trækker sig, når det passer dem bedst
Nogle seniorer vil stoppe før pensionsalderen, andre vil fortsætte længe endnu. Og endnu flere vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de får mere fleksibilitet. Det viser en ny undersøgelse fra CA.
Hvornår vil du gerne trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?
Det spørgsmål er der ikke ét enkelt svar på. I hvert fald ikke, hvis man spørger seniorerne selv.
Seniorer vil meget forskellige ting. Nogle vil stoppe tidligt. Nogle vil arbejde frem til pensionsalderen. Og nogle har slet ikke planer om at slippe arbejdsmarkedet, bare fordi de når den officielle pensionsalder. Det viser CA’s nye undersøgelse om trends og udfordringer i arbejdslivet.
Ikke alle seniorer drømmer om det samme
41% ønsker at trække sig tilbage før pensionsalderen. 39% vil stoppe, når de når pensionsalderen. Og 20% vil gerne fortsætte med at arbejde, også efter at de har nået den.
Tilbagetrækning handler altså ikke kun om den officielle pensionsalder, men i lige så høj grad om hvad du som senior selv har lyst til - og her spiller arbejdsglæde, økonomi, kræfter og ønsket om frihed den væsentligste rolle.
For nogle er det helt rigtige at stoppe tidligt. For andre giver det mening at blive. Og for en stor gruppe handler det ikke om enten-eller, men om at finde en anden måde at arbejde på i senkarrieren.
Mange kan lokkes til at blive længere
Selvom 8 ud af 10 seniorer gerne vil stoppe før eller ved pensionsalderen, viser undersøgelsen også, at en stor del kan overtales til at blive længere, hvis vilkårene ændrer sig.
22% af dem, der vil stoppe før eller ved pensionsalderen, er stålsatte: Der er ikke noget, som kan få dem til at ændre beslutning.
Det betyder omvendt, at de andre 78% kan motiveres til at udskyde deres tilbagetrækning. Der er altså et vigtigt potentiale for de arbejdspladser, der gerne vil holde på erfarne medarbejdere lidt længere.
Fleksibilitet er det, seniorerne ønsker sig mest
Det vigtigste ønske blandt seniorerne er fleksibilitet.
61% peger på mere fleksibilitet i arbejdstiden som det, der bedst kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan fx være kortere arbejdsuger, mere fleksibel arbejdstid eller mulighed for gradvis nedtrapning.
34% svarer, at mindre arbejdsbyrde kan få dem til at blive længere. 28% nævner mere i løn.
Desuden peger 19% på muligheden for mere hjemmearbejde, 12% på andet indhold i jobbet og 7% på mere indflydelse på deres arbejde.
Stopper for at få mere frihed
Når seniorerne vil stoppe med at arbejde, skyldes det sjældent kun én ting. For de fleste er det en kombination af forhold.
Den mest udbredte årsag er ønsket om mere frihed. 48% nævner frihed, fritid eller andre interesser som en vigtig grund til, at de gerne vil stoppe med at arbejde.
De er altså ikke utilfredse med jobbet, men ønsker blot at prioritere andre ting, fx rejser, familieliv, fritidsinteresser, frivilligt arbejde eller bare et roligere hverdagsliv.
Familie, energi og økonomi spiller også ind
29% nævner familie eller partneren som en årsag til, at de gerne vil stoppe. For nogle handler det om, at partneren går på pension. For andre handler det om at få mere tid til børn og børnebørn.
28% siger, at de ønsker at stoppe, fordi de ikke orker mere, eller fordi arbejdet tager for meget energi. For en mindre del spiller helbredet også ind.
25% nævner økonomi eller pension som årsag. De har simpelthen et økonomisk råderum, som gør det muligt at stoppe før tid.
Der er brug for mere fleksible seniorliv på arbejdsmarkedet
Det er tydeligt, at seniorer ikke kan skæres over én kam. Nogle vil gerne stoppe tidligt. Nogle vil fortsætte. Og mange befinder sig et sted midt imellem, hvor de stadig har lyst til at bidrage, men på andre vilkår end tidligere.
Hvis arbejdspladserne gerne vil fastholde seniorer, er der behov for mere fleksibilitet, bedre mulighed for nedtrapning og større opmærksomhed på, at seniorerne står forskellige steder i livet.
One size does not fit all, når det kommer til seniorerne.
Matcher din formue og din pension med dine drømme for dit seniorliv?
Få et personligt ”FørSeniorlivsTjek” hos CA's samarbejdspartner ViewAll.
Du får en klar forståelse af din økonomiske situation og konkrete muligheder for at optimere din pensionstilværelse – så du kan bruge dine penge med ro i maven og få mest muligt ud af dem.
Hos ViewAll får du uvildig rådgivning fra uafhængige rådgivere.
Det første møde koster dig 0 kroner – og giver dig meget mere igen
Få sparring på dit arbejdsliv som senior
Med CA's erfarne karriererådgivere får du gratis og professionel sparring, der hjælper dig med at tage næste skridt i dit arbejdsliv og din karriere.
Uanset om du søger et nyt job, ønsker at skifte retning eller vil have sparring på dit seniorliv, står vi klar med personlig karriererådgivning og coaching.
Hvor meget pensionsafkast går du glip af om året?
Små forskelle i afkast og omkostninger kan have enorm betydning over tid på grund af renters rente. På dette webinar med CA's samarbejdspartner ViewAll får du indsigt i:
Hvad 1–2% i forskel reelt betyder for din pension, hvis du er 30, 40, 50 eller 60 år
Hvorfor de fleste mister afkast uden at vide det
Skjulte omkostninger og standardløsninger i pensionsordninger