Fire-ugers perioden ved EØS-dagpenge

Hvis du tager dine dagpenge med til et EØS-land, er der krav om fuld ledighed i en 4-ugers periode (28 dage) forud for perioden med EØS-dagpenge. Dette kaldes 4-ugers perioden. I den periode skal du til rådighed for arbejdsmarkedet og være tilmeldt som ledig på Jobcenteret/Jobnet.dk i fuldt omfang, samt opholde dig i Danmark i hele perioden. Er du statsborger i det land du vil rejse til, er kravet kun 1 uge (7 dage).

Du skal være opmærksom på, at alt arbejde og sygdom ud over 3 dage afbryder 4-ugers perioden, og så du skal starte forfra. Holder du ferie tæller dine feriedage ikke med i de 4 uger, så hvis du f.eks. tilmelder dig som ledig og efter en uges ledighed holder en uges ferie, så skal du efter ferien være ledig i 3 uger, før du har ret til at tage afsted.

Dispensation for 4-ugers perioden

Der er i en række tilfælde mulighed for, at vi kan dispensere fra kravet om 4-ugers-perioden

  • Hvis du rejser med din ægtefælle, som har fået job i udlandet, eller skal begynde en uddannelse der varer mere end 18 måneder
  • Hvis du skal til en jobsamtale i udlandet
  • Hvis du skal begynde arbejde i udlandet
  • Hvis du ønsker at være jobsøgende i de 3 måneder på Færøerne