Graduate-programmer
Drømmer du om at kickstarte din karriere med et graduate-program?
På denne side får du konkrete tips, værktøjer og gode råd fra tidligere graduates og CAs karriererådgivere, så du står stærkt i ansøgerfeltet.
Det kan hjælpe dig til at lande det graduate-program, du drømmer om.
Tag det første skrift mod en ambitiøs karriere.
Hvad er et graduate-program?
Et graduate-program er et forløb på 1-2 år hos en virksomhed, der giver dig en god start på karrieren.
Programmet byder på mentorordning, kurser og rotationer, hvor du kan prøve kræfter med flere forretningsområder, opbygge netværk og få indsigt i virksomheden.
Graduate-programmer er for ambitiøse studerende og findes i brancher som finans, IT, pharma, ingeniørvirksomheder, detailhandel, energi og konsulentbranchen.
Ansøgningsprocessen
Konkurrencen om at lande et graduate-program er hård, og rekrutteringsprocessen består af både test, samtaler, cases m.m.
Ansøgningsperioden ligger typisk fra november til februar.
Her får du de bedste tips til at stå stærkt i ansøgningsprocessen:
1. Forbered dig i god tid
Undersøg hvilke graduate-programmer, der passer til dig og din uddannelse, og lav en oversigt over deadlines.
Tal med virksomhederne til karrieremesser på dit studiested.
Opdatér din LinkedIn-profil og dit CV. Find CV-skabeloner her
2. Ansøgningen
Skriv en målrettet ansøgning til hvert program:
Fremhæv din motivation og dine kompetencer, og lad din personlighed skinne igennem.
Tilpas dit CV til det enkelte program.
3. Udvælgelsesforløb
Hvis du bliver udvalgt, bliver du inviteret til assessment center eller jobsamtale.
Forbered dig ved at:
- Øve dig i at præsentere cases med gennemslagskraft
- Træne potentielle jobsamtalespørgsmål
Tage en personprofil- og en logisk test
Sætte dig ind i virksomheden – brug fx databasen Lasso X
4. Tilbud og kontrakt
Efter udvælgelsesforløbet får du bedsked om, hvorvidt du har fået graduate-stillingen.
Gennemgå din kontrakt – inden du skriver under.
Som medlem af CA Advokathjælp, kan du få tjekket din ansættelseskontrakt
Karriererådgivning
Med målrettet karriererådgivning får du sparring til at styrke dit CV, din ansøgning og din LinkedIn-profil, så du skiller dig ud i ansøgerfeltet.
Du kan også få input til, hvordan du kan forberede dig til assesment center, test og jobsamtaler.

En lettere overgang fra studie- til arbejdsliv
Nanna har været Marketing Graduate i Atea.
Læs om hendes erfaringer og få hendes tre bedste råd, hvis du overvejer at søge graduate-stillinger.

Muligheden for at prøve forskellige områder af
Emma har været Finance Graduate i GN. Da hun afsluttede sin kandidat, var hun i tvivl om, hvilken retning hun ville gå. Derfor søgte hun et graduate-program.

Fra graduate til drømmejobbet i Boston
Netværk, åbenhed, hårdt arbejde og strategi har ført Katrine vidt omkring i Ørsted-koncernen. Hendes rejse begyndte med et graduate-program.
Tag en personprofil og en logisk test
Under rekrutteringsprocessen til et graduate-program, vil du blive testet. Tag en personligprofil og en logisk test på forhånd, og få indsigt i dine styrker og udviklingspunkter.
Her finder du graduate-programmerne
Det er især større virksomheder, der har graduate-programmer. Få overblikket her:
De fleste graduate-stillinger slås op på:
Dit studiesteds jobportal
Virksomhedernes egne karrieresider
Det, de andre ikke fortæller dig
Her får du tre skarpe råd fra CAs karriererådgiver John Brøndum, som kan styrke dine muligheder for at lande en graduate-stilling.
Få forspringet: Søg graduate-stillinger i mindre virksomheder
Mange store virksomheder tilbyder internationale graduate-programmer. Det betyder, at du konkurrerer med ansøgere fra hele verden. Derfor kan det være en fordel også at søge graduate-stillinger i mindre virksomheder. Der er konkurrencen ofte mindre, og du har stadig mulighed for at udvikle dig fagligt.
Din personlighed er dit største aktiv
Din faglige baggrund er vigtig, men din personlighed kan være det, der gør forskellen. Vær autentisk i din ansøgning, og vis, hvem du er – både som menneske og som kollega.
Tøv ikke med at søge, selvom du ikke har den “perfekte” uddannelse. Mange virksomheder leder efter det rette match til teamet, ikke nødvendigvis den rette uddannelse på eksamensbeviset.
Kend dine blinde vinkler – og vis, at du kan lære
Ved du, hvad du ikke ved?
Det er en afgørende kompetence. I stedet for at forsøge at fremstå som ekspert i alt, kan det være en styrke at erkende dine udviklingsområder og vise, at du er nysgerrig og lærernem. Virksomheder sætter pris på kandidater, der er åbne om deres læringspotentiale og villige til at udvikle sig. Det er netop det, et graduate-program handler om.
Kort sagt:
Vær strategisk, vær autentisk, og vær klar til at lære. Så står du stærkere, når du søger graduate-programmer.
FAQ om graduate-programmer
Hvad er et assessment center?
Det er almindelig praksis, at virksomheder afholder assessment centers som en del af udvælgelsesprocessen til graduate-programmer.
Her inviteres de mest kvalificerede kandidater til en dag med forskellige øvelser og tests, der har til formål at vurdere både faglige og personlige kompetencer.
Assessment centers kan ligge enten tidligt eller sent i udvælgelsesforløbet, afhængigt af virksomhedens proces.
Typiske elementer, der indgår:
Psykologiske tests (fx personlighedstest eller logiske test). Test dig selv gratis som CA-medlem.
Øvelser i personlig effektivitet
Gruppediskussioner og samarbejdsøvelser
Opgaver, der tester analytiske evner og problemløsning
Præsentationer eller forhandlingsøvelser
Formålet er at vurdere kandidaternes evne til at samarbejde, kommunikere, tænke analytisk og håndtere pres. Kompetencer, der er centrale i graduate-stillinger.
Hvordan forbereder jeg mig på psykologiske test?
Psykologiske test er en naturlig del af udvælgelsen ved graduate-stillinger.
Vær godt forberedt på at blive testet på dine personlige sider og logiske evner.
Personlighedstest – vær forberedt ved at:
- Se det som en mulighed for at lære mere og udforske dig selv
- Øve dig i at tale om dine evner/kompetencer i bestemte situationer
- Afmystificere testen ved at tage en test på forhånd, så du svarer så naturligt som muligt.
Tag en personlighedstest gratis som CA-medlem
Logiske test – vær forberedt ved at:
- Tænke i kategorierne matematisk – verbalt – figurativt
- Vide at de har betydning, og at de vægtes
- Huske at de er på tid
- Øve dig igen og igen.
Tag en logisk test gratis som CA-medlem
Læs mere om test i rekrutteringsprocessen her
Er det vigtigt at have høje karakterer og en god uddannelse?
I den indledende udvælgelse vægtes din uddannelsesbaggrund og dine resultater højt.
Arbejdsgivere kigger blandt andet på:
Gode karakterer i relevante fag
Spændende projekter
Hvilke universiteter du har læst på – hvis du fx har været på udveksling
Din personlighed har selvfølgelig også stor betydning for udvælgelsen.
Hvor meget tæller ekstra aktiviteter som fx frivilligt arbejde?
Ekstra aktiviteter tæller meget. Du kan opnå vigtige kompetencer på mange forskellige måder – ikke kun gennem studiejobs.
Relevante ekstra aktiviteter:
Frivilligt arbejde, fx i en studieforening
Case competitions
Projektansættelser
Studiejobs
Husk at fokusere på følgende i dit ansøgningsmateriale:
Opgaver, du har løst, ansvar, du har haft, og hvordan du har arbejdet
Resultater, du har været med til at skabe
Kvalifikationer, du har udviklet
Er graduate-programmer kun for nyuddannede?
Nej. Graduate-programmer er primært målrettet nyuddannede, men nogle virksomheder accepterer også ansøgere med et par års erhvervserfaring.
Det vigtigste er, at du befinder dig tidligt i din karriere.