Skal jeg sætte 'Open-to-work' på min LinkedIn-profil?
Svaret er Ja, hvis du gør det rigtigt. Du skal ikke fokusere på, hvad du har mistet, men på hvor du er på vej hen.
Skal jeg sætte “Open to Work” på LinkedIn?
Det spørgsmål får jeg igen og igen.
Faktisk spørger 9 ud af 10 om det i de Outplacementforløb, jeg laver for blandt andet med medlemmer af CA Lønsikring.
Det korte svar er: Ja. Når du er klar.
Ikke bare klar til at trykke på knappen.
Klar til at sende det rigtige signal.
For “Open to Work” gør dig synlig. For rekrutteringsfolk. For arbejdsgivere. For dit netværk.
Men synlighed er ikke nok.
Det afgørende er at fået snævret ind, hvem og hvad du vil være synlig for.
Bliver du synlig som én, der har mistet noget?
Eller som én, der er på vej mod noget?
Det er her, du kan komme til at gå galt i byen.
Mange skriver opslaget fra det sted, hvor det gør ondt:
“Jeg er blevet fyret.”
“Kender du nogen, der mangler én som mig?”
“Del gerne i dit netværk.”
Det er menneskeligt.
Og ærligt.
Men læg mærke til responsen, næste gang du ser sådan et opslag.
Kommentarerne kommer tit til at handle om omsorg, sympati og “det skal nok gå”.
Det kan være rart.
Men det skal du ikke spilde dit “window of opportunity” på LinkedIn på.
For LinkedIn er ikke kun et sted, hvor du kan finde medfølelse.
Det er også et sted, hvor du kan blive set, forstået, husket og valgt til.
Så spørgsmålet er ikke bare:
Skal jeg sætte Open to Work på?
Spørgsmålet er:
Hvilken respons vil jeg have? Og historie skal jeg så fortælle?
Det arbejder vi med i Outplacementforløbet.
Ikke kun den historie, du fortæller andre.
Også den historie, du fortæller dig selv.
For før du kan skrive stærkt udadtil, skal du tjekke ind indadtil.
Mange kommer med en indre modstand:
“Jeg skammer mig over at have mistet mit job.”
“Jeg vil ikke virke desperat.”
“Jeg vil ikke forstyrre.”
“Jeg har ikke noget at byde ind med.”
“Alle andre lykkes bedre end mig.”
Det er ikke fakta.
Det er overbevisninger.
Og overbevisninger kan komme til at styre din jobsøgning, uden at du opdager det.
Derfor laver vi ofte et enkelt reality-tjek:
Hvad hvis det modsatte også er sandt?
“Jeg har noget at byde ind med.”
“Jeg forstyrrer ikke — voksne mennesker kan sige fra.”
“Jeg er ikke alene om at finde vej i et nyt arbejdsliv.”
“Jeg kan godt være synlig uden at sælge mig selv hårdt.”
Det skift er vigtigt.
For sproget skaber virkelighed.
Det, du skriver, sender et signal.
Og signalet skal ikke bare fortælle, at du er ledig.
Det skal vise, hvad du er drevet af – og hvor du er på vej hen.
Hvad du er villig til at løbe en maraton for i dit arbejdsliv.
Hvad der giver mening for dig og ønsker bidrage til.
Hvad du ikke kan lade være med at lave.
Når du finder den røde tråd, sker der noget andet.
Så bliver dit opslag ikke en bøn om hjælp.
Det bliver en invitation til følgeskab.
Det var det, Kenneth spurgte mig om:
“Så hvad skal jeg skrive?”
Mit svar er:
Det afhænger af, hvad du vil have ud af opslaget.
Vil du have medfølelse eller følgeskab?
Omsorg eller energi og konstruktive indspark?
Hvis du vil skabe en positiv pull-effekt, skal du fortælle en historie, som andre får lyst til at være med i.
En historie, der gør dem nysgerrige.
Ikke fordi du prøver at imponere dem.
Men fordi de kan mærke, hvad du står for og hvor du er på vej hen.
Det gjorde Kenneth her:
[https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7449777853031813120/?originTrackingId=Od0RxLkSK8t4T9Jj33jQcA%3D%3D
Rikke Cederholm gør det på en anden måde. [Rikke Cederholm | LinkedIn]
Hun skaber følgeskab ved at skrive om emner, hun er optaget af. Ikke med push. Men med pull.
Hun bliver synlig for de rigtige, fordi hun ikke kun skriver, at hun er tilgængelig.
Hun viser, hvad hun tænker over.
Hvad hun står for.
Hvad hun kan bidrage med.
Det er forskellen.
“Open to Work” er ikke problemet.
Problemet er, hvis du kun bliver synlig som ledig.
Fordelen er at blive synlig for de rigtige – og det rigtige. Som én med retning, der står stærkt i sig selv.
Og det samme gælder, når du kommer til samtale.
For der spørger de ofte:
“Hvorfor blev du fyret?”
Og igen spørger 9 ud af 10:
“Skal jeg sige sandheden?”
Ja.
Men sandheden er ikke en ufiltreret størrelse.
Et ærligt svar er ikke alt, hvad der skete, i den rækkefølge det skete.
Et stærkt svar er sandt, tilpasset konteksten og trygt for modtageren at være i.
Det ender ikke i forsvar.
Det ender i læring.
Hvad er du blevet klogere på?
Hvad har du fået øje på?
Hvad tager du med dig videre?
Hvad ved du nu, at du vil bruge din energi på?
Det er den form for storytelling, vi arbejder med sammen i Outplacementforløbet.
Ikke som en elevatorpitch, du skal memorere.
Ikke som et manuskript, hvor du prøver at gætte, hvad de vil høre.
Men som en naturlig måde at tale om dig selv, dit værd og din retning på. For det skaber tillid. Og synlighed. Og resultater.
En deltager skrev efter en samtale:
“Jobsamtale veloverstået. Jeg gik benhårdt efter strategien, vi lavede, og det virkede! Der var en helt anden form for begejstring, end jeg før har oplevet til en samtale.”
Samuel blev skarpere på at gøre sin værdi tydelig.
Til samtalen fik han denne respons fra arbejdsgiveren:
“Jeg har brug for én, der kan præcis det, du kan.”
Om forløbet sagde Samuel:
“Jeg blev positivt overrasket over, hvor hands-on og anvendeligt det var. Jeg står klart stærkere i dag, både i min profil, mine ansøgninger og i min egen forståelse af, hvor jeg skaber værdi. Alt i alt et forløb med høj kvalitet og stor værdi, som jeg klart vil anbefale.”
Så ja.
Sæt gerne “Open to Work” på LinkedIn.
Men gør det først, når du ikke bare er klar til at blive set.
Gør det, når du er klar til at blive set for det rigtige.
Mini-tjek før du trykker:
Skriver du fra tab og fortid — eller fra retning?
Beder du om medfølelse — eller inviterer du til følgeskab?
Lister du kompetencer — eller viser du, hvad du er drevet af og hvor du er på vej hen?
Bliver folk i tvivl om, hvad de kan hjælpe dig med — eller gør du det let for dem at gøre det?
Hvis dit opslag kan svare på det, er du klar.
Ikke fordi alt er perfekt.
Men fordi signalet er tydeligt.
Bundlinjen
ChatGPT kan ikke skaffe dig jobbet.
Men det kan hjælpe dig med at blive en bedre jobsøger.
Hvis du bruger det rigtigt.