Skal man søge job i sommerferien?

Af Bo Lyhne Andersen, HR-partner i Introduktionen, Jobti.dk. Juli 2013

De fleste virksomheder skruer godt og grundigt ned for blusset i sommerferien, og mange steder vil der være et minimum af aktivitet i juli og meget af august. Som jobsøgende kan dette være lidt af en udfordring, da det kan betyde, at det kan være svært at komme i kontakt med virksomhederne, og dermed vil der være færre muligheder for at finde jobs.

Men i nogle tilfælde kan det vise sig at være en fordel, at der er en periode, hvor der er stille i virksomhederne.

Skal man søge job i sommerferien?

Ofte skal du have fat på en ledende medarbejder, når du skal vide mere om et bestemt job, og mange ledere drosler ikke helt ned for aktiviteterne i ferierne.

Det kan med andre ord betyde, at du kan være heldig at komme i kontakt med virksomhedsledere, der har lidt mere tid til rådighed, end de ellers ville have. Derfor kan du være heldig, at du kommer mere i dialog med relevante personer, end du ellers ville, og på den måde networke med relevante personer.

Holde fri eller klø på?

Selvom du som jobsøgende mest af alt har lyst til at holde fri, når det er ferietid, så er det vigtigt, at du ikke taber gejsten og mister momentum i forhold til jobsøgningen.

Sørg for at have nogle faste rutiner og brug tiden fornuftigt på at finde frem til, hvem du gerne vil i kontakt med, og hvordan du vil komme i kontakt med de pågældende personer. Blot fordi det er ferieperiode, er det langt fra sikkert, at det er alle, der holder ferie, og det kan vise en høj grad af engagement, at du udnytter tiden optimalt til at finde frem til drømmejobbet.


Energi og drive i jobsøgningen

Læs mere her, hvis du ønsker du at finde mere inspiration om at få og fastholde energi og drive i jobsøgningen.


 

Få CA's gratis e-bog "Jobbet er dit" med inspiration til din jobsøgning

** Ja tak, jeg ønsker at modtage e-bogen og accepterer samtidig, at CA kontakter mig telefonisk og/eller på e-mail med henblik på en dialog om CA's medlemsfordele, hvor der kan ske yderligere indsamling af personoplysninger. CA opbevarer mine data i 4 år. CA tilmelder mig ikke automatisk til nyhedsbreve og lignende, og jeg kan til hver en tid få indsigt i samt tilbagekalde mit samtykke ved at skrive til kommunikation@ca.dk. Du kan læse mere i vores persondatapolitik eller kontakte vores dataansvarlige for spørgsmål og klager: Kianoush Yazdanyar, direktion@ca.dk.