Webinar

Kvinder i bestyrelser

Få indblik i, hvad der skal til for at flere kvinder finder vej til virksomhedernes bestyrelseslokaler.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
22. april 2021
CA Webinar
16:00
17:00

OM ARRANGEMENTET

Hvorfor vælger vi bevidst eller ubevidst kvindeligt talent fra?

Når vi i Danmark ikke udnytter alt talent, mister vi indtjening, velstand og velfærd. Taleren Bolette Christensen undrer sig over dette. Hun undrer sig ikke fordi det er synd for kvinderne, men fordi det er synd for samfundet og de mange private og offentlige virksomheder, som går glip af stærke kompetencer og mister den diversitet, der er en vigtig ressource i ledelse – også i bestyrelseslokalet.

I Danmark har vi længe ventet på, at diversiteten i bestyrelser og topledelse kom af sig selv. Det gør den ikke.

Under webinaret vil Bolette komme ind på:
• Hvorfor så få kvinder får plads i bestyrelseslokalerne.
• Hvad de største barrierer er og hvordan vi får brudt dem.
• Hvad kvinderne selv kan gøre for at komme på banen og tage mere ansvar.
• Hvem der kan gøre mest for at sikre, at vi får mere diversitet i bestyrelserne fremover.
• 13 skridt til bedre bestyrelser.

Foredraget tager udgangspunkt i debatbogen ”De kan godt, de vil gerne” af Bolette Christensen og Lilian Mogensen, som handler om kvinder i bestyrelser og lægger op til debat.

MÅLGRUPPE
Webinaret er for alle med interesse for emnet.

Om foredragsholderen
Bolette Christensen er direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Hun er tidligere direktør i Børnefonden og i DI, og har praktisk erfaring med strategisk ledelse, organisationstilpasning og udvikling - både nationalt og internationalt.

Bolette er uddannet cand.psych og E*MBA. Hun er udpeget af regeringen som ghetto-repræsentant, bestyrelsesformand for Kunstmuseum Brandts, og medlem i IDGF Limited og Bryd Tavsheden. Hun sidder i P4-panelet på DR København og i TV2’s News & Co-panel. Derudover er hun medforfatter til en række bøger bl.a. ”Radikale forandringer” (2012) og ”De kan godt de vil gerne – kvinder i bestyrelser” (2020).

PRAKTISK INFO
Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig via linket her på siden.
Du får snarest tilsendt et link til webinaret på mail, når du har tilmeldt dig. Gem det gerne i din kalender, og vær opmærksom på, om mailen kan være havnet i dit spam-filter. To timer før webinarstart modtager du også en reminder-mail med et link til webinaret.

OBS. Det ikke er tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med os.