De sociale bevægelser

Af Dan Pappe Schönemann, Strategisk Planner, Carat

En bølge af store og små bevægelser har ramt Danmark. Danskerne vil nu gøre noget og forandre verden i fællesskab

Mindre madspild, mere venlighed, færre griske banker, bedre tv og flere knibeøvelser – det er bare nogle af de mange sager, danskerne kæmper for, og der kommer hele tiden nye til. Vi er blevet meget mere flittige til at gå på barrikaderne og der er pludseligt opstået et væld af grupper, som opfatter og omtaler sig selv som en bevægelse. Det er essensen af den trend, vi har døbt Social Movement.
 

Fra hade-side til bevægelse

De mange bevægelser er ganske enkelt opstået, fordi det er nemmere at møde ligesindede og organisere sig end nogensinde før. I løbet af de seneste år har det ført til en eksplosion i mere eller mindre reelle interessefællesskaber, grupper og foreninger – især på de sociale medier. Om det er Justin Bieber, offentlighedsloven eller cykelhjelme, så er der er snart ikke den ting, der ikke har en støtte-side eller et hade-forum.  Det nye er, at de ideer, interesser og holdninger, som har bragt folk sammen, nu bliver omdannet til en mission og til handling. Folk vil ikke længere bare mødes og vende verdenssituationen eller nabolagets grønne områder. De vil gøre noget og forandre verden. Det betyder, at fællesskaberne pludselig udråber sig selv til at være en bevægelse. Ingen sag er for stor eller lille, og det er med til at gøre bevægelserne vidt forskellige – men fælles for dem er, at de opfatter, føler og tænker sig selv som en bevægelse.
 

Ananas slår Sidney

Det kan lyde lidt fjollet, men et af de bedste eksempler på trenden er Facebook-siden: »Kan den her Ananas få flere fans end Sidney Lee? «. Facebook-siden startede som en joke, men ananassen fik hurtigt flere likes end Sidney Lee – faktisk 250.000 flere likes. Dermed blev den en af Danmarks mest populære Facebook-sider. Ideen om at omsætte tankerne til handling opstod hurtigt, og gruppens mission var klar:

»Vi vil have tv med noget for hjernen og hjertet«. Herefter begyndte gruppen at arrangere workshops, udveksle ideer med DR, deltage på folkemødet på Bornholm, alliere sig med kulturministeren og endda producere sine helt egne tv-programmer(!). Hvad, der før ville have været et online fællesskab med aktive skribenter, var altså pludseligt blevet til en ægte bevægelse med en mission og en evne til at føre den ud i virkeligheden.
 

Der er mange bevægelser som eksempelvis »Fucking Flink« og »Stop Spild af Mad«, der gerne vil forandre verden sammen med virksomheder. Her kan man som virksomhed virkelig få gavn af at alliere sig med sociale bevægelser, der har hjertet på det rette sted, eftersom en lille indsats fra virksomhedens side kan blive set som et stort skridt for bevægelsen. Det er en historie, som de er mestre i at sprede.

Slutteligt kan man også ride med på bølgen ved at skabe sin helt egen bevægelse – som eksempelvis Call Me har gjort herhjemme med sin Tal Ordentligt kampagne eller Claus Meyer, der er en mester i at omtale sit bagværk som en del af en revolution. Begge har været rigtig gode til at sætte deres produkt ind i en større kontekst og få opbakning fra de danske forbrugere. Men vi mangler stadig at se den kampagne, der virkelig får danskerne med og sætter et reelt målbart mål vi kan løse i fællesskab. Måske bliver det din?

If you can’t beat them…

Der er utallige eksempler på denne type bevægelser, og da de alle arbejder på vidt forskellige måder, er det også forskelligt, hvordan man som virksomhed kan udnytte eller imødekomme denne trend. Grundlæggende kan man dog sige, at man som virksomhed skal tage fritidsaktivisterne seriøst og anerkende deres eksistens – også selvom deres mission til tider kan virke ubetydelig eller uorganiseret. Det gælder især, når man har protestbevægelser som »Skift Bank Dag« og »Occupy-bevægelsen« imod sig. Bevægelserne tager nemlig sig selv meget seriøst, og de har stor gennemslagskraft og evne til at komme igennem med deres budskaber.

Af samme grund er det oplagt at samarbejde med bevægelserne.